Svar: Vælling eller mos - opstart på skemad
Kære Marie Louise
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt at amme så hyppigt som du gør, men det er nu meget naturligt i forhold til den alder din datter har og det faktum at hun var meget lille da hun kom til verden og der skulle suppleres med lidt mme ...
Hun har altså været vant til at få meget mad lige fra starten og jeg kan godt forstå, hvis du nogle gange synes det er lidt svært at følge med. Derfor er det også helt fint, at du supplerer med en flaske en gang imellem efter behov. Det betyder dog at din mælkemængde naturligt vil nedsættes, jo mere flaske, jo mere modermælkserstatning, jo mindre vil hun efterspørge brystet og jo mindre mælk vil du producere.
Det er en rigtig god idé at vente så længe som muligt inden du introducerer skemad. Da hun allerede nu ofte får en flaske om aftenen inden sengetid, kan du godt forsøge med lidt vælling, for at se om det giver en lille smule længere søvnstræk, men jeg lover ikke noget. Vælling kan godt mætte lidt mere, men modermælkserstatning mætter også mere end modermælk og da din datter på en flaske erstatning nu ofte er i stand til at sove fra ca 20 til 01.30, så sover hun faktisk rigtig godt i forhold til sin alder - mere kan du slet ikke forvente.
I forhold til allergi, så er der ikke belæg for at tilbyde nutramigen eller profylac efter de første 4 måneder. Herefter kan barnet tilbydes mælk og mad præcis som andre børn. Jeg vil dog foreslå dig at du går over til Nan H.A. fordi proteinerne i denne erstatning er delvist spaltet. Der er også en effekt af partielt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt (Nan HA), men den er mindre end effekten af højt hydrolyserede produkter (som f.eks. Profylac og Nutramigen).
Når din datter bliver 4 måneder kan du altså godt forsøge at supplere med en flaske vælling til natten, for at se om det vil mætte hende lidt mere. Og hvis du så oplever at dette ikke er nok og hun samtidig virker interesseret, holder sit hoved selv, drejer hovedet, åbner munden bevidst efter skeen (når du f.eks. giver d-dråber) osv. så kan du begynde med lidt skemad - men stræk tiden så længe som muligt.
Når du starter så er det meget små mængder din datter skal have og til at begynde med er der tale om smagsprøver. Det vil sige at hun skal have fuldstændig samme mængde mælk i løbet af dagen som ...
... hun plejer og dette bibeholdes i nogle måneder, hvor du stille og roligt trapper mængden af skemad op. Det vil sige at du starter med 4-5 skefulde grød og så øger du hende stille og roligt over flere dage, så hun får mere og mere. Mængden holdes stadig nede, så der følges efter med mælk efterfølgende.
Når hun begynder at kunne spise en lille dl og det går fint, så kan du begynde at give hende skemad 2 gange dagligt. Det er her bedre at du giver hende 3/4 dl frokost og aften og følger efter med mælk end at du giver hende 1½ dl. en gang dagligt og hun så ikke drikker mælken.
En plan for dagen kan se således ud
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover sin tredie lur
Aften 18: Grød eller grøntsagsmos (start først ved ca 5 måneder), vand af kop
Puttes til natten med amning eller en flaske mme eller vælling. Tidspunktet afhænger af hvor sent hun er stået op fra sin tredie lur.
Sen aften nat 23: Ammes eller flaske
Nat 03: Ammes evt behov
Det er som sagt meget vigtigt at du ikke starter før din datter bliver 4 måneder og du må meget gerne forsøge at trække tiden endnu mere og i stedet supplere lidt ekstra med flaske, hvis du føler at din mælk ikke slår til og mætter hende nok. Mælk er fortsat det vigtigste for din datter også selvom det så bliver mere mme og mindre modermælk :o)
Det er derudover helt normalt at dine bryster ikke producerer det samme, det betyder ikke nødvendigvis at der ikke er mælk nok til din datter. Hvis man f.eks. har fået fjernet det ene bryst, så kan man godt amme fuldt på det bryst som er tilbage. Du kan naturligvis forsøge at øge din mælkemængde på højre side, hvis du ønsker at forsøge dette. Det gør du ved at amme eller evt. bruge en brystpumpe hyppigere på denne side - det er hyppigheden som øger mælkemængden. Det vil også være en rigtig god idé at lægge din datter til i forskellige ammestillinger, fordi hun så stimulerer brystet forskelligt.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre og giver dig en idé om hvordan en plan ser ud, når der stadig skal være plads til masser af mælk og også lidt start med skemad :o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

