Svar: Mad og allerede storesøster
Kære Gitte
Det er helt normalt at børn omkring 1 års alderen bliver mere selektive, hvad angår mad.
Det er stadig en god idé at starte dagen med havregrød, det ligger en god bund og havregryn virker længe og godt. Det er også stadig vigtigt med mange små og hyppige måltider. Alma udvikler sig rigtig meget, bruger sig selv fysisk og det er vigtigt at hun tilbydes lidt og tit, så hendes blodsukker holdes stabilt og så hun får sit energibehov dækket. Lidt og tit er altså bedre en få og store portioner :o)
Jeg vil anbefale dig at bage nogle boller, - dem kan I alle spise og du kan fint tage dem med, når I skal på tur.
Havregrynsboller laver du således:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du til frokost supplerer med rester fra aftensmaden. På den måde sikrer du at hun fortsat få grøntsager, kød, fisk, ris, pasta osv. og dermed spiser mere varieret. Ofte er appetitten og lysten til at spise lidt større til frokost end om aftenen og det er som sagt en god idé at tilbyde lidt af samme type mad på begge tidspunkter.
En plan for dagen til et barn på knap et år kan se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med sødmælk (letmælk efter 1 år) og smørklat, sødmælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, sildepostej, makrel, tun, rognguf osv. Tilbehøver af kogte ærter, gulerod, majs, pastaskruer, ris med lidt sovs, kartoffelbåde eller lignende. Du kan også give hende et stykke lasagne, frikadeller (kød/fiskedelle) eller hvad du nu har rester af fra aftensmaden. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, lidt müsli, frugtmos eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18-18.30: Familiemad, lasagne, pasta ...
... med kødsovs, frikadeller, farsbrød, madpandekager, laks, rødspættefileter, torsk, kogte grøntsager - grøntsager kan moses med lidt sovs, ris kan gives med lidt sovs osv. Sødmælk (letmælk efter 1 år) af kop.
Dessert en portion frugtgrød med mælk på, vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Med hensyn til amning og ammestop, så må du gerne bibeholde amning som en del af putteritualet, så længe I begge har det godt med det. Når du stopper amning skal der ikke erstattes med en flaske. Flaske er ikke relevant efter 12 måneders alderen, hun kan fint få sit mælkebehov dækket uden. I stedet kan du erstatte med en kop mælk og en godnathistorie. Men som sagt, må du gerne amme videre en gang dagligt, så længe I begge trives med det. Det er ikke sådan at man skal stoppe bare fordi ens barn bliver et år ...
Det er dejligt at du er gravid, et stort tillykke med det! Din graviditet vil ændre på smagen af din mælk og det kan gøre at din datter helt naturligt af sig selv vil sige brystet fra og det er fint nok. Andre gange så er barnet ligeglad og så ender man måske med at amme begge børn - igen afhænger det helt af hvordan du har det bedst :o)
Der er fordele og ulemper ved det meste her i livet og sådan er det også med aldersforskel mellem søskende. Der er masser af fordele ved at der går flere år imellem søskende og der er masser af fordele ved at få søskende som ligger tæt aldersmæssigt. Ligesom det naturligvis også kan give forskellige udfordringer, alt efter hvad man vælger :o)
Der behøver absolut ikke være problemer i at få børn med 18 måneders mellemrum - tænk på prins Christian og lille Isabella,- det går da vist meget fint :o)
Alma vil naturligvis ikke kunne forstå at der pludselig er en lille ny baby og hvad det betyder. Modsat vil hun heller ikke huske særlig længe, hvordan det egentlig var at være alene og have sine forældre 100 pct for sig selv. Hun vil samtidig også være så lille, at I stadig er nødt til at være der for hende, I vil ganske simpelthen ikke kunne sige "nu må du lige selv", for det kan hun ikke ... så på den måde vil hun ikke lide nød. Ja, det bliver hårdt for jer, fordi I skal være 100 pct på to børn, men det er fint for børnene :o)
Håber alle mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

