Svar: Lidt søvn ville være rart
Kære "power-napperens" mor
Jeg tror at der er især to ting som spiller ind, og jeg tror det hænger sammen.
For det første, så tror jeg at din søn skal have noget mere at spise om dagen. I en alder af 7 mdr. må han gerne få 4 måltider dagligt og når han bliver omkring 8 mdr og begynder at kunne tygge, må du gerne give ham mere fast føde i form af rugbrødshapser og lignende.
En dagsplan for hans nuværende alder kunne se sådan her ud:
Morgen: bryst
Formiddag: grød
Frokost: grøntsagsmos med kød eller fisk
Eftermiddag: evt. grød eller bryst
Aften: grøntsagsmos med kød eller fisk og evt. frugtmos til dessert
Sen aften: bryst
For det andet, så tror jeg at du ammer for meget. Det er naturligvis vigtigt og rigtig godt at du ammer, men amninger flere gange i løbet af natten, skal der skrues ned for. både fordi der ernæringsmæssigt ikke mere er nok i mælken for din søn, men også fordi mælken tager pladsen op for den egentlige mad, så han som du selv skriver 'knap spiser noget som helst'. Ved at sætte ammefrekvensen ned, får han plads til mere fast og mættende føde og vil forhåbentlig så også sove bedre. Tingene hænger jo sammen.
Jeg kan godt forstå at du trænger til en pause...ja det gør I begge to, for I har begge behov for sammenhængende søvn. Hvis din søn ikke er vant til at blive puttet i egen seng, så skal ...
... han jo nok lære dette først. Det kan være en fordel at han sover i sin egen seng, da du og duften af mælk så ikke er helt så tæt på til at distrahere om natten. Hvis du har mulighed for det, kan hans seng stå ved siden af din. Du ammer ham om aftenen som du plejer og putter ham så i sin egen lille seng. Du kan ae ham lidt og synge den samme sang som du plejer, og se om han ikke vil sove der.
Om dagen putter du ham i barnevognen. Det kan være en god idé at du de næste dage gør det til en vane at køre med ham i vognen i håb om at han så sover lidt længere. Nu bliver vejret også bedre og han har godt af at sove ude, når solen skinner. Så en gåtur dagligt, for at skabe en ny rutine er et forsøg værd.
Hvis han ikke sover, så vil en tur udenfor også give ham en masse stimuli og oplevelser, som igen giver en bedre appetit og en bedre træthed. Du har fuldstændig ret i at han ikke skal græde sig i søvn og hvis han er utrøstelig er det også en god idé at tage ham op. Men jeg vil tro at du ved at gå med ham kan få ham til at falde til ro igen. Nogle børn har også bare behov for at få lettet lidt på dynen, eller få skiftet stilling.
Som du kan se, så tror jeg at vejen frem er at drosle ned på amningen og dermed give plads til mere fast føde, som vil mætte mere og dermed give en roligere søvn.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

