Brev:
Har ikke lært at falde i søvn på ryggen

Kære Helen,
Så er min lille søn blevet 13 måneder og om en måneds tid skal han i dagpleje, og når der så er plads skal han i vuggestue.
I den anledning har jeg en bekymring. Han har aldrig lært at falde i søvn liggende på ryggen.
Hans søvn fungerer ganske godt for både mig og ham, men jeg er ikke helt sikker på, at det kan fungere ligedan i dagplejen og vuggestuen.
Hans søvnmønster er, at han sover igennem 11-12 timer om natten. Om dagen sover han knap 1½ time fordelt på en eller to lure.
Om aftenen bliver han puttet med putteritual og falder fint i søvn - på maven - i sin egen seng. Enten ved at han holder os i hånden eller også helt selv, hvor vi dog stadig er på værelset, da han bliver meget ked, hvis vi går helt ud...
Da han blev født, havde han meget ondt i maven og græd derfor meget, hvis han lå på ryggen.
Hans ondt i maven holdt først rigtigt op omkring 10-11 måneders ...
... alderen med det resultat, at han er blevet vant til at blive puttet til sin dagslure på to måder. Enten ved at blive kørt i klapvognen, hvor han falder i søvn og klapvognen efterfølgende tippes op i liggende stilling. Hvis den tippes før, bliver han meget ked og græder. Eller ved at jeg bærer ham rundt og synger for ham til han sover og derefter lægges han i barnevognen. Det tager 5 højest 10 min. men jeg kan ikke lægge ham før han sover, så græder han og vågner op igen.
Alt i alt fungerer dette ganske godt for os, men da jeg ikke tror, at dagplejen eller vuggestuen nødvendigvis har tid til at bære ham for at få ham til at sove, vil jeg gerne lære ham at falde i søvn i barnevognen/klapvognen - men hvordan kan jeg gribe det an? Har forsøgt at lægge ham fra mig lige før han sover, men så græder han typisk meget og hvis jeg bare lægger ham i barnevognen, finder han ingen ro.
Venlig hilsen
Karen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.