Annonce

Annonce

Svar: Nu gik det ellers lige så godt .....


11. oktober 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kia

Det er smadder ærgeligt når ferierejser, sygdom osv. ødelægger den ellers så gode rytme, man har fået opbygget, men der er ikke andet at gøre end at starte forfra og forsøge igen. At ærgre sig, får man jo ikke noget ud af.

Din datter er helt naturligt i en alder, hvor hun nu er langt mere tryghedssøgende end tidligere. Hun bruger sig selv rigtig meget fysisk, det at hun kravler, bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd, gør at hun ikke længere sidder helt så meget på skødet som tidligere osv. Men den fysiske kontakt har hun stadig brug for og netop fordi hun øver sig i at være på afstand og undersøge verden på egen hånd, så bliver hun mere tryghedssøgende. Man kan sige at hun ligesom skal have sit 'mordepot' fyldt op, for at turde bevæge sig ud mere selvstændigt og dette jo samtidig med at hun nu også skal undvære dig de dage hvor du er på arbejde.

Det er derfor vigtigt at din datter får masser af fysisk kontakt, hun skal krammes, kysses, kæles med, kærtegnes osv. i stor stil - både af dig når du er hjemme og af far, når han passer hende. Når du er hjemme så vil det være okay at du i en periode ammer hende en gang i dagtimerne - inden middagsluren. Når du ikke er hjemme må far tilbyde hende mælk af tudkoppen, som jeg ved hun tidligere har været glad for.

Når hun skal sove formiddagslur må I trille hende en tur, hvor hun starter med at sidde op i sin vogn og kigge på verden og hvor hun ikke puttes, før hun viser sig parat. Læg her mærke til tiden, det kan give jer en idé om hvornår (hvad tidspunkt) hun kan puttes direkte i vognen bare med en beroligende hånd osv. Uden at I behøver køre hende en tur.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Evt. amning

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af ...


Annonce

... kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt eller frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg: sildepostej, makrel, tun, rogn osv. Også gerne stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende som kan være rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Ammes eller tilbydes en kop lun mælk

Puttes til middagslur ca 13.30


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos eller lidt flerkornsgrød med frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop

Aften 18-18.30: Familiemad, ris med sovs (boller i karry), pasta med kødsovs, spaghetti, lasagne, farsbrød, frikadeller, laks, rødspættefileter, torsk.. Grøntsager moset med lidt sovs, kogte grøntsager, kartoffelbåde osv. Hun skal stadig have mos og mad i stykker. Vand af kop.

Nogle familier indfører i denne alder en godnatgrød, hvis barnet har tendens til ikke at spise særlig meget i løbet af dagen fordi de har travlt med alt muligt andet. Det kan være f.eks. en havregrød inden sengetid.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Evt. amning, det afhænger helt af behov og mælkeindtag iøvrigt.

Når du putter hende så find en sutteklud, træk evt en stofble igennem suttens ring, så hun har kluden ved sig sammen med sutten. Du kan også købe en rigtig sutteklud, hvis du tror den vil interessere hende mere. Det lyder ganske rigtig som om at hun har et stor behov for at sutte, når hun skal sove - modsat så gider hun jo ikke altid sutten, så det er måske ligeså meget nærheden, det at mærke noget ved sit ansigt som hun søger og her kan en klud være en rigtig god idé.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce