Svar: Påklædning og lammeskind
Kære Line
Sundhedsstyrelsen fraråder at børn ligger på lammeskind, når de er inde. Det skyldes både at der er risiko for at barnet bliver overophedet, når de ligger på et lammeskind, og der dermed er risiko for vuggedød, og samtidig indeholder lammeskind husstøvmider og andre ting, som giver risiko for allergi.
Med den alder din datter har nu, er hun over risikoen for vuggedød, men jeg vil i forhold til allergi anbefale dig kun at bruge lammeskindet udendørs. Hvis du vælger at bruge lammeskind er det vigtigt at du ryster det dagligt og også gerne støvsuger det 3-4 gange om ugen samt derudover vasker det jævnligt i maskinen eller i hånden og hænger det til tørre.
Med hensyn til din datters påklædning, så tænk over, hvad du selv ville tage på. Hvis du selv kan nøjes med en fleece-trøje, så kan din datter også, men vurderingen afhænger også af, hvor barnevognen står. Er der skygge, vind, sol, træk osv.
Det samme gælder med hensyn til ...
... hvornår hun kan sidde på jorden. Hvis jorden virker kold og fugtig og du ikke selv ville sidde der, så skal din datter heller ikke. Mange dagplejemødre er glade for at børnene har termotøj, som fås i forskellige farver og dele. Bukser med og uden smæk, jakker eller anorakker osv. Termotøj er vindtæt og isolerende og kan også med fordel bruges sammen med regntøj, hvis der skal hoppes i vandpytter.
Fleece tøj er blødt og lækkert men er som regel ikke vindtæt. Det kan være godt at bruge som en sovedragt i perioden, hvor flyverdragten er for varm og det endnu ikke er sommer, ellers bruges fleece ofte under andet tøj, som en ekstra trøje. Til større børn, hvor det med 'lynlåsen i jakken er besværligt' og de derfor hellere render af sted uden, kan en fleece trøje også være god.
Jeg kan ikke give dig præcis angivelse for hvilke grader, da det afhænger meget af sol, vind og vejr. Men håber at du fik noget ud af dette.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

