Annonce

Annonce

Svar: Putte og temperament


13. oktober 2008

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej igen

Soveproblemerne rumsterer godt hos jer ... Der er dog ingen tvivl om at Malte sover urolig i øjeblikket på grund af hans alder.

Det er helt normalt at børn i 18-20 måneders alderen vægrer sig mod at skulle sove og ofte også sover meget uroligt, når de endelig falder i søvn. De mosler rundt, sætter sig op i søvne, græder, nogle vågner med skrig - det kan virke helt mareridtagtigt. Nogle gange er det nok at hjælpe barnet ned at ligge igen, andre gange er en tår vand en god idé og atter andre gange, er man nødt til at tage barnet over til sig i sengen og give den tryghed og nærhed der er nødvendig lige nu, for at barnet atter kan falde i søvn.

Søvnproblemerne opstår fordi Malte lige nu begynder at få lidt mere fare-fornemmelse, altså forståelse for at noget kan være farligt. Han bevæger sig motorisk rigtig meget nu, går rundt og begynder også at småløbe - han falder, slår sig. Han klatrer op på borde, stole osv. og opdager pludselig at han ikke selv kan komme ned. Han bliver forhindret i at løbe ud på vejen - I holder fast i ham, fortælle ham at det må han ikke, det er farligt og han møder også modstand fra andre børn - der skubber til ham, tager hans legetøj fra ham, slår osv.

Alle disse oplevelser skal bearbejdes om natten i drømme og derfor sover han ekstra uroligt lige nu.

Tillykke med at du er gravid - det er dejligt for jer! Men jeg kan godt forstå at du naturligt er træt og gerne vil have din nattesøvn. Du må se hvad der sker ved at du flytter ud af soveværelset - måske Malte finder ro ved at ligge hos far i stedet for mor, måske han finder ud af at sove for sig selv og uden at ligge på maven af nogen fordi du pludselig ikke er der og den mulighed derfor er udelukket, måske han så pludselig bliver i sin seng ... Du må se hvad nætterne bringer.

Med hensyn til at slå jer, så er det ofte et udtryk for at han mangler ord. Han kan simpelthen ikke på anden måde give udtryk for at han føler sig uretfærdigt behandlet, at han føler sig misforstået og lignende og derfor bliver han fysisk reagerende.

Det er naturligvis vigtigt at I fortæller ham at han ikke må slå og at man ikke opnår positiv opmærksomhed ved at slå andre. Når han således slår, så ville jeg sige "Nej! - man må ikke slå" og så sætte ham ned, ...


Annonce

... væk fra sig. Simpelthen for at vise ham at man ikke vil have ham siddende, når han slår.

Derudover vil jeg naturligvis også vise ham, at jeg forstår han frustration og så hjælpe ham med at sætte ord på - de ord han mangler: "Nå, bliver du bare så vred lige nu, driller blusen..." eller "Øv, kom mor til at give dig et skrællet æble, når du gerne ville have det skåret i både ...".

Så det er en balance imellem at han skal føle sig forstået og lyttet til og samtidig skal have at vide, at her gik han over stregen. Han husker stadig bedst, hvis der følger en handling med et nej - altså at han flyttes væk fra skødet. Fuldstændig ligesom hvis han smider med sin mad ved spisebordet, så slutter måltidet også og han er færdig med at spise og tages væk fra bordet - eller tallerkenen fjernes.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

At han lyttes til og at du sætter ord på hans frustration er altså ikke det samme som at han får sin vilje og det hele går efter hans hoved. Du må gerne holde fast i dit nej, også selvom han bliver vred og gal. Men du skal vise ham at det kan du godt klare - du kan godt rumme at han bliver frustreret. For frustreret bliver han mange gange dagligt ... :o)

Når man er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen. Hvis man får skæld ud eller bliver skubbet væk, får at vide man er hysterisk eller lignende, så puster man til ilden, adrenalinen pumper endnu mere og det bliver sværere at falde til ro. Hvorimod, hvis man lyttes til og føler sig forstået, så slapper man mere af.

Hvis han er træt og ikke har overskud til at spise så meget om aftenen, så må du nogle gange hjælpe ham: "Øv hvor den driller gaflen, skal mor hjælpe dig". Andre gange er det skoene som ikke er til at få på og igen må du stille dig til rådighed - lade ham selv forsøge sig først, for han vil gerne, han er i selvstændighedsfasen - så giv ham plads til at forsøge sig og stil dig så til rådighed, når du kan se at det er svært: "Hvor er det svært med de sko, ej altså hvor de driller, skal mor hjælpe dig" og så tage ham på skødet og hjælpe ham med det, så I løser opgaven sammen. På den måde kan du imødekomme og forebygge mange af jeres konflikter.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, forsat held og lykke og endnu engang tillykke med den lille ny i din mave :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce