Brev:
Dreng ked af børnehave

Hej igen.
Ja, efter mit lange første brev vedr. min lille dreng Sebastian, har jeg selvfølgelig også et specifikt spørgsmål vedr. min dreng på 3 år, Oliver.
Han er startet i børnehave i Juli i år, og blev 3 år i august. Børnehaven er stor - nomineret til 80 børn, men sammen med dagplejemoderen vurderede vi, at det kunne han godt klare. Legepladsen er stor og super god, og det er lige noget for ham, som er meget motorisk dygtig, og en rigtig dreng! Han spiller fodbold, kører på løbecykler og mooncars mv.
Men han er også meget ked af det, og har været det i lang tid. Den første uge i børnehaven gik det rigtig godt, men efterfølgende er han flere gange om ugen ked af at blive afleveret, og han bliver ofte ked af det allerede om morgenen derhjemme.
Han siger, at han ikke vil afsted pga. følgende:
Ingen børn at lege med
2 drenge driller ham og slår
Han vil hellere være hjemme
Han savner mig
Oliver er meget eftertænksom, og er en dreng, som lige skal se en situation an, inden han kaster sig ud i noget. Han er almindelig genert, og kaster sig bestemt ikke over fremmede. Han har knyttet sig til to pædagoger i børnehaven - ingen af dem er desværre fra hans egen stue.
Han bruger kun ble, når han skal lave stort - men han gør det ikke i børnehaven, fordi "der bruger jeg jo ikke ble". Han har nu et par ...
... gange de sidste 14 dage klaret lidt over ondt i maven.
Han spørger mig også, hvorfor der ikke er nogle voksne ovre i børnehaven. Han kan ikke nogle navne på nogle børn, andet end de to drenge, som driller ham.
Selv har jeg ikke meget tillid til børnehaven pga. flere ting. Introforløbet har været dårligt, og jeg har ikke oplevet, at de aktivt har prøvet at få integreret Oliver. De siger, at de synes det går fint med ham. Han spiser kun ½-1 rugbrød. På et tidsunkt skar de maden ud i bidder, så han kunne spise det med en gaffel, og alt mad røg ned. Det gjorde de en dag, og så har de ikke gjort det siden med det resultat, at han nu igen ikke spiser særlig meget mad. Han er ca. 100 cm. høj og vejer 16 kg., så det er jo fint nok.
Jeg er bange for, at den store børnehave måske ikke er for Oliver, men hvordan kan jeg vide det? Som du kan se af mit andet brev, så er han også storebror til en bror, som er meget opmærksomhedskrævende. Efterhånden synes jeg, at Oliver er begyndt bare at kapitulere, når han derhjemme for at vide, at han skal vente, for nu må vi lige klare situationen med Sebastian.
Han har også sparket en del til sin lillebror, og han tager altid det legetøj, som Sebastian sidder med.
Hænger det hele lidt sammen, og hvad pokker skal vi gøre for at få en glad dreng igen?
Med venlig hilsen
Christina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.