Svar: Skriger når han skal sove selv
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du bliver frustreret når du i din omgangskreds hører om mødre som lader deres børn græde sig i søvn - og hvor er det godt, at du lytter til dit hjerte og derfor har valgt at give din dreng den tryghed han så tydeligt lige nu har behov for :)
Når børn klynger sig, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre mor i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
I jeres tilfælde er der tale om en dreng, der som udgangspunkt er glad for sin seng, som hidtil har sovet rigtig godt og som forbinder sin seng og det at sove med noget rart. Det skal du naturligvis holde fast i og derfor er det meget vigtigt at du ikke bare går fra ham og lærer ham at sengen pludselig ikke er et trygt og rart sted at ...
... være. Det er lagt bedre givet ud at sætte sig hos ham, holde ham i hånden, læse en lille historie eller lignende hvor han trygt lægger sig til at sove i løbet af et kvarter, - fremfor at gå fra ham og han græder sig i søvn.
En anden mulighed kan være at du stiller dig på værelset og laver noget praktisk, f.eks. stiller dig og lægger tøj samme, stryger eller lignende. På den måde har du mulighed for at lære din dreng at du er der også selvom du ikke sidder lige ved siden af ham. Du kan med dine ord berolige ham "Mor er lige her, læg du dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" osv. og på den måde igen få ham lært at falde trygt og roligt i søvn, velvidende at du er der for ham, passer på ham.
Han er stadig så lille at han ikke ved at du er der, når han ikke kan se dig. Han skal se dig eller høre du kommer for at vide at du ikke har forladt ham. Derfor er det vigtigt at du viser ham at du er der for ham og ikke bare, som dine venner, lader ham græde sig i søvn.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du hermed har fået lidt ro omkring hvordan du gør og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.