Svar: Maveonde igen
Kære Buller
Det lyder ganske bestemt som om at jeres dreng har problemer med forstoppelse og det er rigtig godt at I atter er begyndt med laktulose. Det at han har hård afføring, virker til at have ondt, tydeligt nedsætter sit mælkeindtag, ikke vil ligge på maven osv. - det er altsammen tegn på at hans mave virker stoppet og det er rigtig vigtigt, at han får hjælp til at holde maven igang.
I skal altså bibeholde laktulosen og han skal have så meget, at maven atter kommer igang. I kan derudover overveje om I skal forsøge med en anden type erstatning - da jeg ved at I bruger Nan, kunne I evt. forsøge med Nan H.A. fordi proteinerne i den er spaltet og det kan nogle gange hjælpe børn, der har tendens til hård mave.
Derudover er det rigtig fint at du holder mængden af skemad nede, så han ikke tilbydes mere end ca ½ dl. af gangen - 2 gange dagligt og at du ved siden af skemaden også tilbyder vand og som sagt mælk.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover lidt videre
Formiddag 9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: ½ dl grød med frugtmos, vand af kop.
Flaske med mme
Puttes til middagslur 13
Eftermiddag ...
... ca 16.30 flaske med mme
Sover sin 3 lur
Aften 18-18.30: ½ dl. grød med frugtmos, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske 19.30-20
Sen aften/nat 23-01: Flaske med mme
Som du kan se indgår der fortsat 6 flasker mme i døgnet her, samtidig med at din dreng tilbydes ½ dl. grød to gange dagligt og vand af kop.
Hans mave skal som sagt fungerer og I må gerne give ham 4 ml laktulose morgen og aften, når han vejer 8 kg. I kan også give ham lidt mere, for at få afføringen ud og herefter så justere lidt ned, så mængden af laktulose er det, der skal til for at hans mave fungerer og han let kommer af med afføringen uden smerter.
Med hensyn til fiskeolie, så synes jeg ikke du skal give ham dette. Der er netop i Nan modermælkserstatning tilsat langkædede flerumættede fedtsyrer som din dreng har behov for og når han bliver 6 måneder vil han kunne begynde at få lidt fisk i sin grøntsagsmos. Derfor synes jeg du skal vente til han når den alder, med at tænke i fisk. Her vil det tilgengæld være rigtig godt, at du tilfører ham omega-3 fedtsyrer ved at give ham især de fede fisk i grøntsagsmosen 2-3 gange om ugen ...
Fortsat held og lykke med ham, håber du er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

