Svar: Længden på lure om dagen og aktiviteter, lege
Hej med dig
De 3 lure dagligt, som børn sover i 3 måneders alderen varer ofte 5-6 timer samlet. Hvordan søvnen bliver fordelt er meget forskelligt - nogle børn sover 3 lige lange lure, andre gange to lidt længere lure formiddag og middagslur og så en meget kort powernap om eftermiddagen og atter andre gange er formiddagslur og eftermiddagslur meget korte og middagsluren den længste lur på måske 3 timer ...
Altså som du skriver ingen faste regler, fordi børn er forskellige, men jeg håber det giver dig en ide om hvordan det kan se ud. Samlet sover børn i den alder ca 15 timer i døgnet.
Aktiviteter og lege til børn på 3 måneder er kropskontakt og samspil, pludre sammen, lege sammen, kærtegne, kilde lidt (hvor du f.eks. lader dine fingre bevæge sig fra tæerne op af benene helt op under hagen, hvor de kilder hende lidt, imens du siger "nu kommer der en lille mus og kiiiiilder dig".
Maja begynder i denne alder også at kluk-le og hun begynder også at bruge sig selv mere fysisk, triller om på siden og i maveliggende stilling begynder hun at trille ...
... fra mave til ryg og det må du gerne hjælpe hende med.
Hun vil have glæde af rangler, bideringe og lignende som hun kan øve sig på at gribe efter, håndtere og putte i munden. Hun har brug for at øve sin styrke i kroppen, hovedet skal hun holde selv, dreje det bevidst efter lyd og lys osv. Derfor er bevægelege rigtig gode og vigtige:
Bevægelege for alderen 3-6 mdr kan være:
- cykelbevægelser, hvor barnet selv er med til at cykle med sine ben imens man støtter om underbenene
- at gribe omkring barnets hænder og håndled og lade barnet selv trække sig op fra rygleje, først til siddende stilling og senere til stående stilling
- at støtte om barnets lægge og bøjede knæ og hofte og hjælpe barnet med at dreje underkroppen fra side til side
- at forsøge at få barnet til at dreje om på siden, ved at vise det noget interessant legetøj.
Hun skal stadig ligge på maven så meget som mulig og gør det til en vane at du lægger hende på maven, hver gang du lægger hende fra dig, når hun er vågen.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

