Annonce

Annonce

Svar: Det er svært at blive storesøster


15. oktober 2008

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Rikke

Hvor er det dejligt at høre at I har fået au-pair og at det fungerer rigtig godt - det må alt andet lige give dig lidt mulighed for at være lidt mere sammen med Amaya, bare jer to alene, måske et par timer en gang imellem ... Jeg tror nemlig, præcis som du også selv fornemmer, at Amaya savner din fordybelse - hun kan godt mærke at du ofte ikke er der 100 pct. men allerede i tankerne er længere væk :o)

At Amaya slår dig, er en helt naturlig reaktion på at være blevet storesøster. Det er jo dig der har fået lillebror, det er dig der har haft ham inden i maven, det er dig der sidder og ammer, dig der bruger en masse tid sammen med ham og derfor er det dig det går ud over - heldigvis dig og ikke ham!

Hun er stadig så lille at hun har rigtig meget brug for sine forældre og det er naturligt svært for hende at skulle dele pladsen med sin lillebror. Hun kan ganske givet ikke huske, hvordan det var at være alene, men det ændrer ikke på at hun føler ham som en rival og at hun oplever at hun skal kæmpe ekstra for at blive set og hørt ...

Man sammenligner det ofte med at din mand f.eks. kom hjem med en anden kvinde, sagde hende elsker jeg, hun skal bo her sammen med os - hende skal du også elske og hun skal forøvrigt også bo i soveværelset og så sad de der, kælede og var meget intime sammen imens du bare så på .. De følelser der ville komme frem i en sådan situation skal man huske på - de samme følelser kan komme, når vi bringer et barn mere ind i familien og det er fuldt forståeligt.

Du hjælper Amaya ...


Annonce

... bedst ved forsat at behandle hende som den lille pige hun er og vise hende at hun stadig har en stor plads i jeres hjerte. At ingen kan tage hendes plads og at der er kærlighed nok til alle. Du skal prioritere at være sammen med hende alene, du skal prioritere hende lidt ekstra i øjeblikket - det er helt fint, at hun om aftenen gerne vil puttes af dig og det gør ikke noget at hun lige nu oplever at få lidt mere opmærksomhed lidt mere kontakt - lillebror skal nok klare sig, han skal nok få hvad han har behov for, lige nu har Amaya brug for lidt ekstra mor.

Det hjælper nogle gange at lege lidt voldsommere lege, det vil sige tumle med hende, kilde hende, blæse hende på maven, lege er at du er en stor farlig løve som kommer og spiser hende og så bruge din mund og dine hænder som om du spiser hende. Disse mere fysiske lege sammen med dig, får hende til at mærke sig selv og samtidig har hun din fulde opmærksomhed. Det er kun dig og hende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I kan også låne bøger om at få en lillebror eller lillesøster i huset. Det hjælper ofte at læse om lignende situationer, det vil hun måske synes er meget sjovt og så har man noget at tale ud fra, noget hun kender og kan forholde sig til.

Det er fint at I sætter grænser, hun skal naturligvis også opdrages. Hun skal også lære at vente til det bliver hendes tur osv. men lige nu har hun brug for rigtig meget fysisk kontakt og nærhed med mor, så prøv at prioritere det lidt mere i hverdagen, så hendes 'mordepot' bliver fyldt op og der er noget at tære af :o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce