Svar: Rytme, mad og søvn - 8 mdr.
Kære Tina
Det at I alle har været ramt at sygdom, at jeres dreng fortsat er forkølet spiller naturligt ind på lysten til at spise og det er derfor han lige nu søger brystet hyppigere end tidligere.
Samtidig fortæller du at han nu også er begyndt at kravle, det vil sige at han nu øver sig på at bevæge sig lidt ud i verden på egen hånd, han øver sig på at bevæge sig væk fra mor i bogstaveligste forstand og for at kunne adskille sig, så er han også nødt til at være godt tilknyttet Derfor ser man ofte børn i denne alder virke mere morsyge - de søger brystet hyppigere, klynger lidt mere, vil ikke over til andre, græder, når man går ud af rummet osv.
Det er altså en fase I skal igennem lige nu og det er rigtig fint, at du forsøger at give ham den omsorg han behøver, den nærhed han har brug for lige nu. Det betyder også at du godt kan amme han lidt ekstra og se en lille smule stort på hvor meget mad der ellers kommer ned, - men når forkølelsen er væk, så skal du igen forsøge at holde mælkeindtaget nede og sætte anden mad i stedet og så må han få nærhed på alle andre måder end brystet.
Det er altså okay at du i de par dage her, hvor forkølelsen er der og hvor han naturligt har nedsat appetit, lader ham få lidt ekstra ved brystet, men når forkølelsen er ovre, så er det vigtigt at du igen trapper den rigtige mad op og skærer mængden af mælk ned. Selvom han har brug for din nærhed og kontakt på grund af den udvikling han går igennem, så har netop hans udvikling og øgede selvstændighed også betydning i forhold til ønsket om at bibeholde amning. Derfor vil det naturligt kunne trappe mere op end hensigtsmæssigt er.
Sundhedsstyrelsen taler om at der netop i 7-8 måneders alderen er et vindue som man skal søge at udnytte, når man taler børn og mad. Børn har i denne alder en helt naturlig lyst til at putte i munden og de vil gerne begynde ...
... at tygge, sidde med noget i hånden, de smager gerne på alt og det er netop vigtigt at udnytte dette i forhold til at få barnet til at spise så varieret som muligt. Du skal ikke fokusere på hvor meget mad han spiser, det betyder ikke så meget hvor store mængderne er. Det vigtigste er at han spiser varieret, at du tilbyder ham så meget forskelligt som muligt, at du sørger for at give ham mad som tager udgangspunkt i det I andre spiser, mad som han kan sidde med selv, samtidig med at han fyldes op med skemad.
En plan for dagen til en rask dreng på 8 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes, sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg: sildepostej, makrel, tun, rognguf og lignende. Rester fra aftensmaden: Godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle (kød, fisk), kogte grøntsager, lidt ris med lidt sovs og suppleres med grøntsagsmos, så du er sikker på at han har spist nok. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt tykmælk med frugtmos, vand af kop
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, - pasta eller spaghetti med kødsovs, boller i karry, frikadeller, farsbrød, fisk af forskellig slags. Gerne mosede grøntsager med sovs og så lidt kød eller fisk i stykker ved siden af. Igen altså begge dele både mad i stykker og mad som gives med ske eller gaffel. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Sover uden at få mælk
Jeg håber at ovenstående giver en idé om hvordan en dag kan se ud, hvad der spiller ind på jeres drengs tryghedsbehov i øjeblikket og hvordan I kommer lidt videre. Fortsat held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.