Brev:
Sulten pige

Hej Helen
Jeg skriver til dig igen, fordi jeg er i syv sind. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.
Vores datter Sophia er hele tiden meget urolig. Både i vågen og i sovende tilstand. Hun er nu 5½ måned (05.05.08) og hun på ingen måde nærmer sig at sove igennem om natten. Hun vågner tit med et skrig som om nogen har slået hende. Hun karter rundt i sengen og smækker benene ned i madrassen.
Jeg bor i Qatar, og der har jeg INGEN hjælp at hente fra nogen sundhedsplejerske Og selvom det er vores andet barn så bliver det ikke nemmere.
Det jeg ikke kan finde ud af er om jeg giver hende for lidt eller for meget mad. Eller noget forkert noget.
Hun er en stor pige på 69 cm og 10,4 kg, 45cm i hovedomkreds. Hernede får jeg bare at vide at hun er for stor, og jeg bliver så ked af det hver gang, for jeg kæmper virkelig for at hun ikke får for meget at spise. Men det virker som om hun er umættelig.
Min amning gik desværre i vasken allerede efter 2 måneder, så det er flaske (Aptamil Comfort 1) (Hun fik konstateret kolik da hun var ca. 6 uger og det er derfor hun får dette specielle erstating) og grød hun får. Og så få hun vand og te hvis jeg ikke kan holde hende på de 3½ time jeg plejer at sige der skal gå imellem en flaske. Det er hårdt arbejde, som regel er den eneste måde at gå rundt med hende og synge, og bare tælle ned til næste gang hun må få mad. Man får gode armmuskler kan du tro :-)
Ud over det får hun 8 ml, fordelt på to gange, i løbet af dagen for at overhovedet få gang i maven.
Hun prutter RIGTIG meget, og er UFATTELIG svær at få til at bøvse. Det er en kunst at få hende bøvset ordenligt af inden man lægger hende.
Kan du hjælpe mig med hvor ...
... meget hun skal have af mælk i hendes alder og hvor meget hun skal have af grød. Og du må godt have i mente at det er et meget sultent og stort set umætteligt barn.
Her er Sophia's dag mad mæssigt:
6:00 flaske 150 ml
8:00 100 ml te (enten fennikel eller kamille)
9:30 flaske 150 ml
12:00 Milupa 7 korns grød til baby fra 4 måneder (120 ml vand, 40 gram pulver)
13:00 flaske 150 ml
16:30 flaske 150ml
18:00 grød samme som frokost
19:30 flaske 180 ml
01:30-02:00 flaske 150 ml
Om dagen sover hun en lille lur om morgen og så en lang lur om eftermiddagen på ca. 3 timer. Men det er ikke 3 timer i træk, det er med mange gange rokning frem og tilbage i barnevognen.
Om natten sover hun også meget afbrudt, og flere gange er den eneste løsning for at jeg kan få bare lidt søvn at tage hende over i mellem os i sengen. Men selv her ligger hun meget uroligt. Det virker som om hun sover, men hun har tydligt ondt.
Jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre. Vi har prøvet Mylicon, det synes jeg ikke havde den store effect. Vi har også prøvet noget andet, et Engelsk produkt, Infacol, som vi fik anbefalet af vores læge hernede, men jeg synes ikke det har den store effect heller.
Har du nogen gode råd? Er hun sulten? Giver jeg hende for meget? Kan det være hun ikke kan tåle mælken, vores søn, William, var laktose intollerent, det kan jo også være Sophia er det.
Vi er trætte, RIGTIG trætte og har brug for hjælp. Please send mig et skema for præcis hvor meget og hvornår hun burde spise, så jeg har noget at forholde mig til. Også gerne et skema for hvornår og hvor meget børn i den alder sover.
På forhånd tusind tak for hjælpen.
Mange trætte hilsner
Charlotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.