Brev:
Mad og søvn - vil kun falde i søvn i mine arme - 5 mdr.

Kære Helen,
Min datter er nu 5 mdr. og 1 uge. Hun får grød 2 gange om dagen, og jeg er i tvivl om det er passende? Hver gang får hun ca. hvad der svarer til 3 store spiskeskefulde. Derudover får hun modermælkserstatning, jeg ammer ikke da jeg ikke havde nok mælk. Her er hvordan dagen ca. ser ud, jeg er lidt i tvivl om hun får for meget mad?
Hun vågner ca. ved en 7-tiden. Får sin morgenflaske med ca. 180 ml. modermælkserstatning ca. kl. 8.00. Tager sin første lur ved en 9 tiden. Får sin formiddagsgrød når hun vågner ca. kl. 10.30. Ca. 1 time efter grøden giver jeg hende ca. 180 ml. modermælkserstatning igen. Det er ikke altid hun spiser det hele - men for det meste spiser hun ret godt. I løbet af dagen er hun så oppe et par timer af gangen. Nogle gange længere.
Længden på hendes lure er meget forskellige, mellem 30 min og 90 min. Afhængig af om vi er hjemme eller ude osv. Ca. kl. 18 får hun sin aftengrød, igen ca. 3 store spiseskefulde. Så får hun sin aftenflaske, ca. 180 ml. kl. 19 og så bliver hun puttet derefter kl. 19.30 Hun sover så frem til ca. 4.30 hvor hun får 180 ml. mælk igen - og sover så videre til ca. kl 7.00
Hun får også vand til sine måltider og i løbet af dagen.
Så altså hun får ca. 180 ml. ca. hver 3. time og med 2 gange grød i løbet af dagen. Og jeg giver hende mælk efter grøden uden at vente 3 timer. Er det for meget? Jeg mærker selvfølgelig efter og synes at hun virker sulten når hun får mad. Bliver både glad for grøden og flaskerne hver gang.
Et andet spørgsmål er mht. til flaskerne, jeg bruger Avent. Og jeg giver hende stadig dem der hedder 1+, fordi jeg synes det går får hurtigt med de andre (dem der hedder 3+ som burde være til nu). Er bange for at hun får ondt i maven. Det tager selvfølgelig lidt længere tid og hun skal sutte lidt mere. Med de ...
... andre går det meget hurtigere, og jeg synes hun forsluger sig. Er det mig der er pylret? Hun virker selv tilfreds. Der kan vel ikke ske noget ved at hun skal sutte lidt hårdere og det går lidt langsommere?
Mht. søvn så går det rigtig godt nu med at putte hende om aftenen. Hun får nattøj på inden sin aftenflaske, bliver nusset lidt i armene ca. 5 min og så bliver hun lagt i sin vugge hvor hun nu falder i søvn af sig selv. Dejligt :-) Om natten vågner hun et par gange og ´øffer´ lidt og skal have sutten, hvorefter hun falder i søvn med det samme igen.
Om dagen er det lidt sværere. Vil kun falde i søvn i mine arme, hvorefter hun bliver lagt i vuggen. Hun græder og er ofte umulig lige inden ´hun giver slip´, hvordan kan det være? Med mindre hun er i sin barnevogn. Her vil hun dog ikke ligge, kun sidde op med en dyne i ryggen, hvorefter hun falder i søvn halvt siddende op, og så kan jeg ligge hende ned når hun er faldet i søvn. Hun har længe ikke ville ligge ned i sin barnevogn, men synes det er en fest. når hun kan sidde og kigge ud. Tror hun er en meget nysgerrig baby. :-)
Hun er på toillettet flere gange om dagen og jeg tror maven generelt har det fint. Hun prutter ret meget. Nogle gange gør det ondt, men ikke så ofte mere. Bøvser efter hvert måltid og gylper en gang i mellem en lille smule.
Hun er en stærk pige, nysgerrig og meget smilende. Dog også lidt temperamentsfuld. Hun er ikke meget for at ligge særlig længe for sig selv. Kan godt lide at blive underholdt og leget med, og det er ikke mange minutter, jeg har for mig selv, når hun er vågen. Hun vender sig ikke endnu, men vi øver det hver dag.
Det var lidt om min datter, jeg håber at du vil skrive dine tanker om vores hverdag. Min sundhedsplejerske har jeg nemlig ikke meget glæde af.
Med venlig hilsen
Den glade mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.