Svar: Ingredienser i mos og grød og mangelfuld vægtopgang
Hej med dig
Det er en rigtig god idé, at tilsætte modermælk eller modermælkserstatning til skemaden. Små børn har rigtig svært ved at spise en mængde der er stor nok til at dække deres energibehov, så netop ved at tilsætte mælk og fedtstof, kan man energiberige maden ekstra. Derudover gør mælk ofte grød og mos lidt mere lind i konsistensen og det er hensigtsmæssigt til mindre børn.
Med hensyn til vægt, så ses det ofte at børns vægt stagnerer lidt i den periode, hvor de skal igang med skemaden. Det tager lidt tid for barnet at nå op på en vis mængde mad og derfor er det også rigtig godt at I er startet op nu, så han nu både for modermælk og skemad og dermed bliver så godt dækket som muligt. Det er blandt andet derfor vi sundhedsplejersker normalt er meget opmærksomme på at børn ikke skal starte for sent og bare ammes til de f.eks. er 8 måneder - de har brug for at komme igang med skemaden ... :o)
Der sker absolut intet ved at din dreng ikke har taget så meget på den sidste måned. Nu har han en ...
... alder, hvor han har behov for noget mere mad, han bruger sig selv mere fysisk, triller fra mave-ryg-mave, drejer om sin egen akse, kryber osv. og hans motoriske aktivitet betyder også at han forbrænder det han indtager på en anden måde. Derfor er det rigtig godt, at du nu er begyndt med skemaden og det skal du give ham.
Så ingen grund til bekymring, fortsæt du bare med skemaden og meget gerne to gange dagligt og når det fungerer, så kan du øge ham til 3 måltider dagligt. En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
(3. måltid skemad kommer ind her)
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16.30: Ammes
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 20
Sen aften 24: Ammes
Nat 24-06: Begynder at kunne sove uden mælk midt nat
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

