Brev:
Er det bare så svært at være 2 år?
Kære Helen
Jonatan er nu blevet 2 år, med alt hvad dertil hører :-) Han stortrives i vuggestuen, leger godt med de andre, fint med motorisk og er langt fremme sprogligt (siger de). Fx kan han tælle til 10, og kan også hele alfabetet (!).
Selvom han taler godt, og kan give udtryk for mange ting, får han altså nogle raserianfald af en anden verden. Nogen gange ved vi hvorfor (hvis han har fået et nej!), andre gange kommer det som lyn fra en klar himmel. Han græder og skriger, kaster sig rundt på gulvet, banker hovedet ned i gulvet og kaster med sit legetøj. Vi er meget i tvivl om, hvordan vi bedst kan hjælpe ham, når han får det sådan.
Det vi gør nu, er først at prøve at spørge ham, hvad der er galt. Det får vi stort set aldrig noget ud af. Så siger vi ting som "jeg kan godt se at du er vred" og "Jonatan er vred og ked af det nu". Nogen gange er vi nødt til at holde ham, så han ikke kommer til skade, andre gange sætter vi os ved siden af ham og taler roligt til ham. Når vi ikke kan holde det ud mere, prøver vi som regel at aflede ham med en bog eller en sut. Det virker for det meste, men jeg er i tvivl om, om vi griber det rigtigt an. Skal vi hellere lade ham være og rase ud ...
... indtil det går over af sig selv? Får han "for meget" opmærksomhed ved at flippe ud?
Og er det en fase der går over af sig selv, eller der noget vi kan gøre?
En anden ting jeg gerne vil have et godt råd til er aftenputningen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære ham at falde i søvn selv. Som det er nu får han nattøj på og maske (han har AB) og får børstet tænder nede i stuen. Så går vi op på hans værelse hvor han vælger 1-2 bøger som vi læser. Derefter lægger jeg ham i seng og slukker lyset. Jeg sidder ved siden af hans seng, så han kan nusse mit hår mens han falder i søvn. Nogen gange synger jeg også en godnatsang mens jeg sidder der. Det tager mellem 15 og 45 min til han falder i søvn.
Jeg påtager mig det fulde ansvar for, at han har fået den vane, og derfor vil jeg ikke vænne ham af med det "på den hårde måde" ved bare at gå ud af rummet. Er der ikke en blidere måde? Han er jo ved at være stor, og vi vil også gerne gøre ham til storebror snarest, så han kan vel godt lære at falde i søvn selv? Eller tror du, at han dropper "hår-nusse-vanen" af sig selv, så jeg bare skal nyde vores hyggestund så længe det varer? ;)
Glæder mig til at læse dit svar!
Kærlig hilsen
Mille.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.