Brev:
Putteritual, ud af huset og fars rolle

Hej Helen
Tusind tak for dit svar.
Allerede i løbet af de sidste dage går det bedre med amningen - også uden brik, men jeg vil prøve at følge dine råd og blive mere struktureret omkring amning og supplement med mme.
Jeg har dog to spørgsmål til dit svar.
Du skriver, at hun skal svøbes efter amning til lur og puttes samt hvordan vi kan lægge hende med en hånd på hende osv. Her er det jo jeg synes, at hun bliver gal og ked af det og det kan tage 2-3 timer, hvor hun ligger og gal/ked og med store åbne øjne... og der er hun jo nærmest sulten igen. Jeg vil selvfølgelig prøve at fortsætte, men er der et råd her, da vi lige nu ender med at sidde med hende på brystet i 3 timer for at hun skal sove. Det er utrolig hyggeligt at gøre det ind i mellem, men ikke hver gang. Har du nogen supplerende råd her?
Yderligere skriver du omkring ture ud af huset, at vi skal prøve at gøre det ifm. hun alligevel skal sove. Det er det, vi allerede gør, men i det øjeblik, vi tager autostolen med ...
... og sætter den et sted vågner hun. Det gør hun også, hvis hun lægges over i liften. Herefter kan vi ikke få hende til at sove videre og hun ligger igen med store åbne øjne og kan gøre det i timer!
Det er faktisk det samme, når vi går med barnevognen. Hun sover, når vi går, men når vi stiller den for at lade hende sove videre, vågner hun for det meste i løbet af fem minutter og kan ikke vugges i søvn igen. Igen vil jeg høre, om du har et supplerende råd? Jeg forstår, at vi jo "forstyrrer" hende i hendes søvn, når hun flyttes, men hvorfor søren kan hun ikke finde ro og sove videre?
Et sidste spørgsmål. Fars rolle i den vågne tid. Den vågne tid går jo primært med at spise og selvfølgelig bleskift. Far kan selvfølgelig skifte ble, bøvse, bade, lege lidt, men han kan nemt komme til føle, han ikke får så meget kontakt, når nu tiden går med at være hos mor. Kan du ikke give et par råd til, hvordan man bedst "aktiverer" far i den vågne tid?
På forhånd tak.
Hilsner fra Julianes mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor