Svar: Kosttilskud, jern, kiwi og nødder
Kære Kristina
Det er næsten umuligt at undgå forkølelser og smitte, når børn er i daginstitution i vintermånederne. Især i den alder, hvor de putter legetøj i munden og ofte også deler sut ...
Omkring kosttilskud, så skriver Sundhedsstyrelsen: "Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn under 1 år... Kosttilskud må ikke markedsføres som havende en forebyggende eller helbredende virkning. Det er således i strid med fødevarelovgivningen, hvis producenterne hævder, at man kan forebygge eller helbrede sygdomme med et kosttilskud."
Sundhedsstyrelsen skriver endvidere at "børn med en lille appetit, kræsne børn, børn som spiser ensidigt, vegetarer m.fl. tilrådes en multivitamin-mineral tablet dagligt fra andet leveår. Man kan tidligst lade barnet tygge tyggetabletter fra ca 18 måneders alderen pga risikoen for fejlsynkning." Citat fra "Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005".
Din datter er over 1 år nu, og hvorvidt et kosttilskud som f.eks. biostrath vil være en god idé, synes jeg du skal drøfte med jeres læge. Ellers handler det om at tilbyde hende så varieret og sund en kost som mulig, sørge for at holde hende varm, undgå træk og også sørge for at opretholde en rigtig god hygiejne. Håndvask i forbindelse med bleskift, pudsning af næse osv hos både forældre, pædagog og barn er vigtig for at minimere smitte.
Med hensyn til jern, så er det rigtigt at børn der ammes skal have jerntilskud i 6-12 måneders alderen. Men børn der får flaske og som dermed får mindst 400ml mme dagligt behøver ikke jerntilskud.
Så vidt jeg husker har Freja fået fuld flaske og derfor har du ikke skulle give hende ...
... jern og hun behøver derfor heller ikke jern nu ...?
Med hensyn til kiwi-frugt og andre citrusfrugter, så må Freja gerne få dette. Mange forældre tror at børn ikke må få visse frugter fordi det kan medføre allergi, men sådan hænger det ikke sammen.
Det er sådan, at hvis man har pollenallergi og latex-allergi så kan nogle få allergiske symptomer, når de spiser visse frugter, grøntsager, krydderier og nødder. Det kaldes krydsreaktioner og her ses blandt andet en reaktion, hvis man spiser Abrikos, Appelsin, Blomme, Fersken, Kirsebær, Kiwi, Melon og Nektarin. Men din datter har ikke problemer med den form for allergi og hun må altså gerne spise disse ting.
Man kan også få krydsreaktioner over for f.eks. Gulerod, Kartoffel, Tomat, Peberfrugt, Ærter, Selleri, Pastinak og persillerod - ligesom man også kan få en krydsreaktion over forskellige typer af nødder som Hasselnøder, Jordnøder/peanuts, Mandler, Paranøder og Valnøder.
Som udgangspunkt må du gerne give din datter disse ting, man skal ikke sætte børn på diæt uden grund :o)
Men lige omkring nødder skal så nævnes, at hun på grund af sin alder ikke bør få hele nødder. Hun kan godt få knuste og finmalede nødder i f.eks. müsli eller hvis hun skal smage lidt marcipan eller ris ala mande til jul ... :o), men hele nødder kan hun risikere at få i halsen og det kan være farligt. Især jordnødder og peanuts vil på grund af deres facon være meget farlige for små børn. Derfor anbefales det af sikkerhedsmæssige grunde at man ikke giver børn hele nødder. Faktisk ikke sålænge de er under 3 år eller mere ...
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

