Annonce

Annonce

Svar: Børnehavestart og vred dreng


19. oktober 2008

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Der er ingen tvivl om at det er rigtig hårdt for Benjamin, at skulle starte i børnehave og samtidig også skulle forholde sig til at være storebror. Det er en stor omvæltning på kort tid og et eller andet sted, er det helt naturligt at han reagerer.

Det kan være svært at være den lille i børnehaven, den kan være svært at finde sin nye rolle - hjemme skal han jo være den store, den lidt mere fornuftige, den der nu skal kunne nogle ting selv, den der stilles forventninger til. I børnehaven er han i forhold til de andre børn den lille, han har måske svært ved at følge med de større børn i deres leg og de stille også krav og kan være rigtigt hårde i deres udtalelser "vi gider ikke lege med dig" eller "du må kun være med hvis du vil være hund" ...

Jeg tænker, at det er en helt normal og sund reaktion, når din dreng bliver vred, ked af det, gal, frustreret osv. når tingene omkring ham er svære at rumme, når verden, kravene til ham pludselig er svære at overskue - hvad er det jeg skal eller ikke skal ... De følelser han oplever er naturlige og helt i orden, men han har brug for at du hjælper ham med at tackle det. At være 3 år og opleve at tingene ikke vil som man gerne selv vil, det er rigtig svært at have med at gøre.

Jeg tænker at Benjamin et eller andet sted er i en stress situation lige nu. Lidt ligesom man naturligt også selv kan blive, når man skal mange ting på en gang og er usikker på hvad der egentlig forventes af en. At starte nyt job kræver f.eks. naturligt omvæltning - hvordan er reglerne her, hvornår spiser man frokost, hvad kan man tillade sig at sige, hvad kan man ikke. Hvem er de forskellige jeg arbejder sammen med, hvad er det for nogle mennesker, hvordan lærer jeg dem at kende osv. Fuldstændig de samme ting sker, når man skal starte i børnehave eller i en anden form for institution og hvis det nogle gange er svært for os voksne, hvordan er det så ikke for børn. Vi kan trods alt spørge os for, vi kan stille spørgsmål der gør os lidt klogere på det hele, men det kan et lille barn ikke ... Derfor er verden lige nu temmelig uoverskuelig og reaktionen mærker I naturligt hjemme, hvor han føler sig tryg, hvor det er okay at reagere :o)

Noget af det bedste du kan gøre er derfor præcis som du gør, at hjælpe ham med at sætte ord på, vise ham at du forstår ham, at du kan rumme hans vrede, hans frustration - at du kan holde ud at han har det som han har det, at det er okay. Det er rigtig fint at du fortæller ham at han gerne må være vred, at du forstår det, men at han ikke må slå eller bide. Det skal han naturligvis have at vide, ...


Annonce

... præcis som du også gør.

Der er for mig at se ingen tvivl om at Benjamin lige nu udsættes for både fysiske, emotionelle og intellektuelle krav - og det kan han sagtens klare, for han er en sund og stærk dreng, men det er for ham en lidt hård periode lige nu. Derfor tænker jeg også, at det vil være rigtig godt, hvis I derhjemme kunne hjælpe ham med at gå lidt ned i omdrejninger.

Spørger han nogensinde "Vil du lege med mig?" og hvad siger du så ... Det vil være rigtig godt, hvis du en gang imellem kunne sætte dig ned og lege med ham, giv ham tid - vis ham at du har tid til ham. Nogle gange er børns opførsel det stik modsatte af, hvad man forventer. Når han slår ud efter dig, når han forsøger at bide dig - når han udtrykker sig vildt og voldsomt, så tænk på at han siger: "Elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det, for dér har jeg brug for det."

Giv ham fysisk kontakt, massage over hele kroppen. Berøring skaber ro, det påvirker hele hans nervesystem, det sænker hormonet kortisol og udskille et andet hormon, oxytocin. Fortæl ham evt. en lille historie, hvor du bruger dine fingre på hans krop "der var en gang en lille dreng der hed Benjamin, han gik en tur, ud over marken. Det blæste rigtig meget (store bevægelser med dine hænder over ryggen), så kom der nogle store skyer og de skærmede for solen (tryk med håndfladen - skubbe solen bort), det begyndte at regne (tryk med fingerspidserne) .... Benjamin fik øje på en lille kat, den kom kravlende hen til ham og smøg sig rundt om hans ben (brug dine hænder på hans ben) ... osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hjælp ham ved at lytte til ham, være der for ham og give ham masser af fysisk kontakt, få ham til at finde roen, hjælp ham med at komme ned i gear :o)

Med hensyn til Alexander, så vil de fleste børn i 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun 2 lure dagligt og begynder således der, at kunne springe powernappen om eftermiddagen over.

I forhold til grød og mos og de problemer I har med forstoppelse, så tænker jeg at det er vigtigt at du fortsat søger for at han får mælk nok. Det er således bedre at du kun tilbyder ham 3/4-1 dl. grød/mos, vand af kop og følger efter med mælk end at du tilbyder ham 1½ dl. grød/mos og han så afviser mælken bagefter. Han har altså fortsat behov for 5-6 amninger/flasker dagligt ved siden af 2-3 måltider skemad.

Hvor hyppigt han vil have afføring er lidt forskelligt, normalt vil jeg sige at der ikke bør gå mere end 3 dage imellem afføringerne, hvis han får skemad 2 gange dagligt og i øvrigt indtager mælk som han behøver :o)

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce