Annonce

Annonce

Svar: Vil gerne stoppe amning og overgå til flaske


19. oktober 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Emil og Amalies mor

Tillykke med at lillesøster er kommet til :o) Det lyder hårdt at være alene med to så små børn fra søndag til fredag, - jeg kan godt forstå du gerne vil kunne aflastes en gang imellem og derfor ønsker at Amalie skal tage en flaske.

Amalies mælkebehov er fortsat meget stort og hvis du stopper amning, skal du være sikker på at hun tager imod flasken - afviser hun flaske, så er amning nødvendigt for at sikre hendes mælkeindtag. I første omgang og da hun ikke er ældre end hun er, så tænker jeg at du måske ikke behøver stoppe amning helt, men at du i stedet kan trappe lidt ned. Det vil jo i sig selv kunne være en rigtig stor hjælp.

At trappe ned er godt, fordi det for det første giver din krop en chance for at følge med. Hvis du stopper amning fra den ene dag til den anden, så riskerer du med stor sandsynlighed at få brystbetændelse og det er der jo ingen grund til. Men det er også godt for Amalie, så hun får en lidt længere periode til at indstille sig på at få både modermælk, skemad og modermælkserstatning. At gå direkte fra modermælk til skemad og mme, kan godt være lidt hårdt for hendes mave.

Med den alder Amalie har, vil de fleste børn drikke mellem 800-1000ml mælk i døgnet (enten af flaske eller brystmælk). Det svarer til at hun skal have mellem 130-170ml mælk, hver gang hun spiser, hvis hun spiser ca 6 gange i døgnet som nu. Du kan ikke regne med den mængde du pumper ud af brystet - en brystpumpe kan ikke stimulere og tømme brystet på samme måde som din datter kan og derfor kan der sagtens være mere i brystet end du får ud, når du pumper.

Jeg vil foreslå dig at du i første omgang forsøger at supplere med en flaske om aftenen evt. inden sengetid. Det kan være en flaske modermælkserstatning eller en flaske vælling. Det kan måske give jer lidt roligere aftener og især om aftenen har Emil jo også brug for, ...


Annonce

... at du har tid til at sidde lidt hos ham når han skal puttes osv. Derefter kan du så vurdere, hvor hurtigt du vil gå frem.

Du kan evt. vælge at bibeholde amning sen aften og nat, fordi det er let og praktisk. Så behøver du ikke stige ud af sengen for at tilberede og varme flasker, der hvor du jo også gerne selv skulle få lidt søvn ... Du kan i stedet vælge at erstatte en amning af gangen med flaske i løbet af dagen. Det vil sige, at man normalt gør sådan, at hvis du f.eks. ammer 6 gange i døgnet nu, så kan du begynde at amme 5 gange og give flaske 1 gang. Herefter amme 4 gange og give flaske 2 gange, amme 3 gange og give flaske 3 gange osv. På den måde erstatter du hele tiden en amning med flaske og får stille og roligt skåret ned for din mælkemængde.

Omkring 6 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 måltider skemad og du kan her begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød. Ligesom du her også kan tilbyde alle slags grøntsager og således lave en mere varieret grøntsagsmos. Hun vil stadig have behov for at få 5-6 amninger/flasker ved siden af. Din plan for dagen lige nu, ser meget fin ud - helt alderssvarende og passende til hendes behov.

En plan for dagen med 3 måltider skemad kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng, sover lidt videre

Morgen 7.30: Grød med frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 9


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Frokost 11.30-12: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: Ammes

Powernappen springes over

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, vand af kop

Ammes og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Ammes evt og sover til næste morgen tidlig. Ved at amme her, eller evt. tilbyde en flaske her, kan du undgå at skulle op midt nat ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce