Svar: Sove igennem uden flaske
Kære Mette
Det lyder helt relevant at stoppe med flaskerne, når din dreng bliver 1 år. Han har brug for ca 400ml mme dagligt indtil da, for at få sit mælkebehov dækket, men det kan du sagtens få dækket ind ved at bruge mme i grøden om morgenen og så bibeholde flasken inden sengetid. Flasken omkring midnat og tidlig morgen kl. 04 behøver han ernæringsmæssigt ikke mere.
Når det er sagt, er det naturligvis nødvendigt at hans behov bliver dækket af mad og væske på et andet tidspunkt og en plan for dagen - et behov, indtag af mad ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, lavet med mme eller sødmælk, mme eller sødmælk af kop.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. 9
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden - frikadelle, kyllingelår, kogte pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod, kartoffel eller andre grøntsager. Vand af kop.
Puttes til middagslur kl. 13
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med frugtmos, müsli, revne æbler, banan, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Før aftensmad kl. 17: Tilbydes en tallerken med lidt forskelligt grønt, ærter, majs, agurk, rød peberfrugt osv. imens du får gjort aftensmaden klar. Vand af ...
... kop.
Aften 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk af kop.
Suppleres med en frugtgrød med sødmælk eller du kan indføre en godnatgrød, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng.
Puttes til natten 19.30-20 med en flaske vælling, som efter 12 måneders alderen overgår til at være en kop lun mælk og en banan.
Behøver herefter ikke mælk, men kan tilbydes en kop vand, hvis han vågner og virker tørstig.
Så de 400ml mme er med til at sikre jernbehovet indtil han er 12 måneder. Flasken inden sengetid er en del af han putteritual og derfor god at beholde, så han falder trygt og roligt i søvn. Men flaskerne om natten behøver han mere.
Nogle familier vælger at bibeholde to flasker indtil 12 måneders alderen for at være sikker på at jernbehovet bliver dækket. Her vil man ofte give flaske aften og sen aften eller aften og tidlig morgen.
Med hensyn til at købe en bog om søvn, så tænker jeg at din dreng jo umiddelbart lyder til at sove meget godt og det virker ikke som om at han har problemer med at falde i søvn. At han søger mælken om natten handler måske mere om manglende indtag om dagen og aftenen og her vil en bog om søvn ikke hjælpe dig meget ...
Jeg håber ovenstående plan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

