Svar: Natteklynk
Kære Line
Det lyder som om at jeres dreng har mareridt i øjeblikket og det kan godt have været lidt værre i den periode, hvor han har været syg med feber osv.
Men ellers er mareridt meget normalt hos børn i 3-4 års alderen og man oplever ofte at barnet mere eller mindre halvt sovende sætter sig op, græder ulykkeligt, skriger måske. Nogle gange kan barnet godt fortælle, hvad det har drømt, andre gange kan barnet bare sige at det var uhyggeligt ...
Drømme er normalt en bearbejdning af dagligdagens hændelser og der behøver ikke være sket noget særligt, som flytning, familieforøgelse osv. Det kan være almindelige dagligdagsting, oplevelser fra hverdagen, som I drømmer bliver til noget uhyggeligt og voldsomt.
Det kan være en rigtig god idé, at I i øjeblikket forsøger at medtænke hvad jeres dreng ser af fjernsyn, ser af film, hører jer tale om osv. så han ikke udsættes for ting, som kan gøre at han drømmer mere uhyggeligt. Vær opmærksom på at tegnefilm, som ofte af voksne kan opleves som harmløse, på børn kan virke meget voldsomme. Disney show fredag aften eller lørdag morgen er derfor ikke ubetinget en god idé i denne alder. Kaffekander der bliver levede og danser rundt, ...
... Kuzco og Isma virker f.eks. uhyggeligt på nogle børn ... Det er meget svært at skelne, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed.
Det samme gælder jeres almindelige dagligdags snak, taler om hvad der sker i verden, hvad der sker i jeres omgangskreds osv. Små børn kan godt blive bange for og drømme om at noget lignende vil ske for dem, for jeres familie.
Det hjælper nogle gange at tilbyde barnet lidt vand, fordi det at drikke vand er med til at holde barnet lidt til virkeligheden. Det hjælper også nogle gange med en natlampe på værelset, fordi det hjælper barnet til at orientere sig, når det vågner op. Nogle gange kan en lampe dog også kaste skygger, der kan gøre barnet mere bange og utryg ved f.eks. at lægge sig til at sove ...
Forsøg at berolige ham så godt I kan, stryg ham over kinden og håret og put ham igen. Et barn med mareridt vil som regel falde til ro ved forældrenes berøring og sove roligt videre. Hvis dette ikke er nok, så er det fint at tage ham ind i soveværelset - en god mellemstation kan være en madras på gulvet og en hånd at holde i, i stedet for at give ham vanen at ligge i smørhul, hvis I helst ikke ser dette :o)
Fortsat held og lykke og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

