Svar: Hvad er normal afføring - og hvad kan ryggen holde til?
Kære Rikke
Det er en rigtig fin plan for dagen du har sendt og Emil får lige præcis den mængde mælk og mad, som han har behov for. Det er helt rigtigt at du nogle gange fornemmer at han spiser mindre ved brystet efter skemaden - derfor er det også et tilbud og du skal lade ham selv regulere sit behov. Det lyder han til at være rigtig god til. Han får mælk nok, når han spiser på den måde.
Det er rigtig godt at hans mave fungerer og det gør ikke noget at han har afføring efter hvert indtag af skemad. Det regulerer sig i takt med at han bliver ældre. Lige nu er det vigtigste at hans afføring er grødet og let at komme af med for ham - det er langt mere at foretrække, end at han får problemer med forstoppelse. Der lyder ikke til at være noget galt med hans tarme, tværtimod. Det vil som sagt ændre sig i takt med at han bliver ældre, får mere varieret kost, spiser større mængder, fastere føde osv.
Det er rigtig godt at Emil fortsat ligger på maven flere gange dagligt og det er super at han kan sidde ...
... stabilt, når han sidder i høj stol og der skal spise sin mad. Derfor er det fint at han sidder med ved bordet. Det er også rigtig fint, at han sidder på dit skød og hvis han er i stand til at sidde frit på gulvet imellem dine ben, så er det også helt okay.
Med hensyn til at stå så er han for lille endnu. Han må gerne stå på dine lår, hvor du holder ham om livet, ligesom han der kan begynde at hoppe netop ved at bukke sammen i benene og strække dem igen, som du så fint beskriver. Men han bør ikke stilles ved noget. Han er for lille til at stå ved ting - han mangler både balance og styrke til dette. I princippet skal han ikke stå ved ting, før han er så gammel, at han selv begynder at rejse sig ved tingene ved at hive sig op med hænderne. Ofte omkring 9 måneders alderen.
Så han må gerne stå hos jer, han må gerne bruge sig selv fysisk, hoppe på jeres lår og lignende. Men han bør ikke stå ved sofabordet eller andre ting. Han er for lille:o)
Fortsat held og lykke, håber ovenstående hjælper videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

