Annonce

Annonce

Brev:

Suge næsen, boblebad og vil ikke spise rugbrød


22. oktober 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Suge næsen, boblebad og vil ikke spise rugbrød

Kære Helen,

Så har jeg lige et par småspørgsmål plus et lidt mere specifikt angående vores datters spisevaner.

For det første ville jeg gerne vide, om det er rigtigt, at man skal ”suge” de smås næser, når de er snottede? Det er noget jeg har fået at vide, man bør gøre, for at forhindre at snottet ”sætter sig” og bliver til bihulebetændelse. Men jeg synes, at det virker lidt unaturligt og jeg kan ikke forstå, at det skulle være nødvendigt. Måske på de helt små, men da ikke når de nærmer sig et år?

Mit andet spørgsmål går på de boble-områder, som findes i mange varmtvandsbassiner i svømmehallerne. Er det rigtigt, at babyer/små børn ikke må være i disse fordi deres knogler er så bløde?

Mit spørgsmål angående vores datters spisevaner går på, at hun er de fleste dage meget svær at få til at spise rugbrød. Hun har ikke noget imod smagen (kan godt spise det nogen dage og er altid glad for øllebrød). Det er heller ikke pålægget hun ikke kan lide, for det spiser hun gerne uden rugbrødet. Det virker som om, hun bare ikke gider/kan lide at tygge det. Hun tager godt nok imod bidderne, som jeg giver hende, men gumler på dem og spytter så ud igen. Det er ikke sulten, den er gal med, for giver jeg hende øllebrød eller anden mad spiser hun gladeligt.

Jeg har prøvet at lade hende spise selv, men med samme resultat (hun tager det i munden, gumler, og spytter ud). ...


Annonce

... Jeg har prøvet mange slags pålæg, men det ser ikke ud til at afhænge af pålægget. Det går bedst med bananmadder (hun er vild med banan). Jeg har prøvet forskellige størrelser af bidder, forskellige typer rugbrød og endda prøvet at smørre dem i rigtig god tid, så de stod og blev lidt bløde af væsken fra pålægget (fx makrel eller førnævnte banan).

Når hun spiser anden mad er hun generelt også meget følsom overfor for klumper i maden, som også kan få hende til at spytte ud, så jeg har den teori, at hun ikke rigtig bryder sig om at tygge maden. Jeg har ellers fulgt det der råd med at give mange slags mad i forskellige konsistenser i den periode (8-9 mrd), hvor de er mest villige til at lære nye slags mad at kende. Jeg har også gradvist øget mængden af klumper i maden, så hun skulle lære det langsomt. Generelt spiser hun alt hvad vi også spiser, så hendes kost er ganske varieret, og jeg prøver med rugbrødet hver dag, men det bliver bare ikke til så meget. Hun spiser fint af grød, varm mad og frugt, men dog helst uden store klumper som skal tygges.

Det skal siges at hun kun har tænder foran i munden. Fire foroven og tre forneden, så det tager selvfølgelig lidt tid at tygge maden. Måske det er tålmodigheden den er gal med?

Hvad kan jeg gøre for at lære hende det med rugbrødet? Og hvad tror du denne modvilje mod at tygge hapserne skyldes?

Med venlig hilsen
Mrs H

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce