Svar: Sovevaner, mad osv.
Kære Anja
Dicte er stadig så lille at hun endnu ikke helt forstår, hvor du er når hun ikke kan se dig. Samtidig er hverdagen hos jer ændret, hun er i vuggestue hver dag og selvom hun trives med at være der og det går godt, så er det stadig rigtig svært for hende at være adskilt fra dig i så mange timer. Derfor er det helt naturligt at hun i øjeblikket virker mere tryghedssøgende og 'morsyg' end du tidligere har oplevet.
Især om aftenen, hvor roen skal falde over hende, har hun naturligt ekstra behov for din nærhed. Derfor klynger hun sig nu lidt mere til dig, når hun skal sove og derfor er det vigtigt at du viser hende at du er der, at hun trygt og roligt kan sove, at du ikke går fra hende, men at du passer på hende.
Det er dog samtidig en rigtig god idé at hun ikke falder i søvn med sin flaske i munden og det er rigtig vigtigt at hun ikke flyttes fra din favn ned i sengen. I stedet skal du forsøge at putte hende direkte i sengen, fordi det er der hun skal sove. Hvis hun når at falde i søvn hos dig, så bliver hun naturligt urolig, når hun mærker at du går og når hun skifter søvnfase natten igennem, vil hun søge dig, søge tilbage til armene som hun faldt i søvn i og først når hun ligger der, vil hun sove roligt videre.
Det er derfor vigtigt at du forsøger at putte hende i sengen, hvor hun er vågen nok til at registrere at det er der hun skal sove, ...
... men stadig trætnok til at falde i søvn. I stedet kan du så sidde lidt hos hende, læse en godnathistorie, holde hende lidt i hånden osv.
At hun lige nu protesterer mod rugbrøddet, pyt med det. Det kan sagtens være en reaktion på at hverdagen har ændret sig, at det nu er gået op for hende at vuggestuen er hver dag - det er ikke kun sjov, det er faktisk hverdagen nu ... Protesten mod dette viser hun måske ved at afvise maden. Prøv derfor i en periode at give hende en grovbolle og lidt små lækre ting med som tilbehør. Det kan være pasta, grøntsager, kylling, hårdkogt æg eller lignende så hun stadig tilbydes noget sundt og varieret, noget nyt og måske lidt interessant:o)
Der er for mig at se ingen tvivl om at det handler om tryghed og ekstra behov for nærhed i øjeblikket. Prøv om du kan give hende masser af fysisk kontakt. Selvom du har storesøster som du også skal tage dig af, så prøv om du kan komme til at nusse og kramme lillesøster lidt ekstra. Jo mere fysisk kontakt og nærhed hun kan få med dig i øjeblikket, allerede når I kommer hjem fra vuggestue og arbejde, jo mere vil hun måske kunne slippe dig igen om aftenen, når hun skal overgive sig til søvnen.
Du kan ikke give Dicte dårlige vaner ved at give hende tryghed og nærhed og masser af fysisk kontakt, men det er en dårlig vane at lære hende at sove med flasken - den afhængighed behøver hun ikke ... :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

