Annonce

Annonce

Svar: Aktivering - 2 år, 2 mdr.


25. oktober 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Christian

Jeg ved fra dit tidligere brev, at I enten allerede er blevet eller også er lige på vej til at blive en familie på fire og det betyder naturligvis at der lige nu sker mange ting hos jer. Når man bliver storesøster i en alder af 2 år, så er det en meget stor omvæltning og det kan være rigtig svært at forholde sig til.

Samtidig ved jeg også at jeres datter nu har skiftet dagplejeplads og det betyder at der lige nu er mange ændringer - ikke bare derhjemme, men også når hun i hverdagen skal passes. Det kræver rigtig mange ressourcer af hende og derfor er det et eller andet helt normalt og okay, at hun hjemme bare gerne vil slappe af, at hun ikke rigtig gider lege eller deltage i de ting I andre laver ...

Du skriver at I forældre på den ene side føler at I skal aktivere, lave ting med jeres datter, involvere hende osv. og på den anden side også gerne vil lave de praktiske ting der skal gøres i hjemmet og du spørger direkte "bør vil gå på legepladsen konstant fra fredag eftermiddag til mandag morgen?".

Og nej det skal I ikke. Det er meget vigtigt at I opfører jer som forældre og ikke som pædagoger eller dagplejer. Når børn bliver passet ude i dag, så er dagen ofte planlagt - der er helt faste rammer for hvad der skal ske, hvornår børnene skal det ene og det andet. Der er ture på legepladsen, tidspunkter til fælles leg, stilleleg, ture i legegruppe, udetid osv. Det er ikke usædvanligt at de lidt større børn med mere sprog kommer hjem og siger "Hvad skal vi lave?" ligeså snart man er inden for døren eller at de kommer og siger "Jeg keeeder mig" - og selvom man naturligvis gerne vil lave noget sammen med sit barn, så er det faktisk også rigtig vigtigt at man ikke føler man konstant skal finde på noget, at man konstant skal aktivere.

Hvis man forsøger at komme med forslag til hvad barnet kan lave, så får man netop tit også den reaktion I allerede møder: "Det gider jeg ikke!" og det er et eller andet sted, jo netop bevis for ...


Annonce

... at det ikke er aktiverende løsninger barnet har behov for ...

Det er altså ikke jeres opgave at tage over, der hvor pædagogerne stopper, når I henter jeres datter. Der er ingen der siger at I skal lægge aktiverende programmer for dagen, tværtimod. Det er faktisk rigtig vigtigt at I lader jeres datter tulle rundt, hun skal have lov til at koble fuldstændig fra, hun skal have lov til at komme lidt ned i gear. Hun skal have lov til at mærke den rastløshed, der opstår, når hun ikke ved hvad hun skal tage sig til, fordi netop den rastløshed sætter fantasien og legen igang.

I kender det også fra jer selv, det tager tid, at slappe af. Når I f.eks. efter en presset arbejdsuge endelig har ferie, så føler I jer også rastløse de første feriedage - det tager tid at finde ud af at I rent faktisk har ferie og nyde det ... :o)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Med den alder jeres datter har, så er det naturligvis vigtigt at I hjælper hende med at overskue sit legetøj, fordi det er svært for hende at lege, hvis det hele ligger overalt. Det er i forhold til hendes alder en rigtig god idé at have legetøj i store kasser og så tage en enkelt kasse frem af gangen. Lade hende kigge i den, finde noget spændende, få øje på noget hun ikke har leget med længe. Sorter, ryd op og hav tingene i store kasser som hun kan overskue.

Tag en kasse legetøj med i stuen, så hun kan være i nærheden af jer, hvis hun vil lege. Lad hende også se lidt fjernsyn en gang imellem, hvis det er det hun vil og hvis det får hende til at koble fra - det er okay, hvis det er et program henvendt til hendes alder. Lad hende hjælpe til med at dække bord, skære agurker, frugt eller lignende, lad hende feje gulvet eller tørre støv af.

At lege med en kæphest, blæse sæbebobler eller lege med køkken er ofte sjovt i den alder, ligesom det at være udenfor, samle blade, småsten og kastanjer op i en lille spand kan være spændende.

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende - og med den lille ny :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce