Svar: Natmad: Sult eller vane?
Kære forældre
Jeg synes det lyder som om at Mathilde lige nu har behov for lidt ekstra og det ser man nogle gange hos børn i 8-9 måneders alderen.
Det handler både om at de om dagen har lidt for travlt til at spise helt nok og det de mangler indhenter de så om natten. Men det handler ofte også om at de netop på grund af deres alder og udviklingstrin er lidt mere søgende, har behov for lidt mere fysisk kontakt og nærhed og den får de om natten. Børnene bruger sig selv lidt mere fysisk i dagtimerne, ligger lidt mere for sig selv, sidder ikke helt så meget på skødet som tidligere, men behovet for fysiske kontakt og nærhed er fortsat stort og det ses så ofte aften og nat, når barnet skal sove.
Da Mathilde ikke tidligere har været en stor spiser, så er det naturligvis lidt overraskende at hun nu pludselig melder sig lidt mere - men det er helt fint.
I skal bare hele tiden medtænke at tingene ikke skal udvikle sig og det må ikke blive sådan at hun begynder at indtage mere og mere mælk om natten og dermed mindre i løbet af dagen. Prøv derfor at holde indtaget af mælk nede om natten - giv hende f.eks. mindre og mindre i flasken, så hun igen til sidst helt kan undvære, men så hun lige i denne periode, får lov til at få det ekstra.
Prøv også at være opmærksomme på at hun ikke vågner fordi hun har lært at forbinde det at skulle sove med at falde i søvn med flasken og derfor ikke kan komme videre i søvnen uden at få flaske igen. Man taler om søvnassociationer - det er de ting vi forbinder med at skulle sove, det er ...
... vores ritual, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For børn er en søvnassociation ofte at få f.eks. bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociation handler om at barnet lærer at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer i jeres børns alder, handler om at de kun kan sove, hvis de f.eks. får en flaske, at hun simpelthen forbinder det at falde i søvn med en flaske og derfor vågner hun op, når hun skifter søvnfase og kan ikke falde i søvn uden at få flaske igen ...
Så jeg synes I skal modificere jeres stædighed og give efter i 1-2 uger og se hvad der så sker. Måske ændrer det sig af sig selv, måske skal I ind og forsøge at skære mælkeindtag om natten gradvist ned og måske skal I igang med at ændre på selve putteritualet, på jeres børns søvnassociationer ... Men lige nu, ro på - lad hende bare få den ekstra mælk og nærhed i et par uger :o)
Fortsat held og lykke med dem begge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

