Svar: Sove inde om dagen
Kære Trine
Det hjælper nogle gange at lægge barnet i børneværelse i egen seng, især vil det være godt, hvis du inden kunne have vinduet åbent, så rummet er køligt og fyldt med frisk luft.
Derudover vil nedrullede gardiner og ingen belysning være super, fordi netop mørke signalerer sovetid og dagslys signalerer vågentid. Så for at hjælpe hende til at sove videre er et mørkt køligt rum vigtigt.
Hvis hun i sin barnevogn sover i en voksipose eller lignende, så kan du med fordel putte hende inden døre i den også. Hun skal så bare have lidt ...
... mindre tøj på, så hun ikke får det for varmt.
Det er vigtigt at hun bliver skærmet, hjælpes til at finde roen fuldstændig som når hun ligger i sin egen lille hule, som barnevognen jo er, når hun står ude. Du skal altså forsøge at skabe lidt de samme rutiner indendøre. Hun skal således ikke sove på sofaen eller hvor du er, men ligge i sin seng, puttes som hun bliver i barnevognen og have den samme ro, som hvis hun stod i haven :o)
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god bedring - jeg kan forstå at hun ikke er helt rask i øjeblikket :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

