Svar: Overgang fra bryst og mm til flaske og grød - 5 mdr.
Hej Trine
Jeg synes du skal prøve at holde pause med skemaden i et par dage og så forsøge igen. Gerne forsøge med lidt forskellige typer af grød og frugtmos og så se om ikke der er noget hun virker til bedre at kunne lide end andet.
Du må gerne lave grød og mos selv, det er helt fint, men jeg vil også lige legalisere at købe de industrielle produkter. Det gør det for det første lidt lettere at lave en meget lille mængde af gangen og der er ikke så meget spild. Derudover giver det mulighed for at variere lidt mere, det er lidt mere praktisk ... Du kan købe en ren grød og selv tilsætte frugtmos, som du f.eks. også kan købe på glas. Du kan også forsøge med en grøntsagsmos beregnet til hendes alder, hvis du tror hun bedre kan lide dette.
I takt med at hun så begynder at spise mere, større portioner og flere gange om dagen, så kan du begynde at give hende mere hjemmelavet mad - men lige her i starten, hvor det kun er små mængder og hvor det er vigtigt for dig at få hende igang, så er det altså helt okay at købe de industrielle produkter ...
Det er rigtig fint at tilbyde hende vand af kop og hun behøver ikke få flaske, hvis hun ikke bryder sig om det. Hun vil have brug for modermælk indtil hun er 1 år, men når ...
... hun er 9 måneder gammel kan komælk udgøre en større del af hendes indtag og hun vil således sagtens kunne drikke mælk af kop og få en portion yoghurt, når du ikke er hjemme. Hun vil i den alder ofte fint kunne klare sig med 3 amninger dagligt (tidlig morgen, aften og sen aften) og når hun bliver 10 måneder vil to amninger ofte være nok.
Hvis far eller en anden til den tid skal passe hende fordi du skal i byen eller bare har brug for nogle timer til dig selv, så kan hun sagtens få mælk af en kop. At du fortsat ammer til den tid behøver således ikke udelukke at hun kan blive af andre :o)
Der er ingen garanti for at du får din datter til at tage flaske med den alder hun har nu. Hun vælger den ægte vare og det kan man jo ikke fortænke hende i. Hvis du meget gerne vil have hun tager flaske, så kan du naturligvis fortsat forsøge, evt. forsøge med udmalket modermælk fordi hun så kender smagen af mælken, men der er ingen garantier. Som sagt betyder det heller ikke noget, når du først starter arbejde når din datter er 9 måneder - hun kan sagtens få sit behov for mælk dækket på anden vis til den tid og du kan amme hende, når du er hjemme.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

