Svar: Reagere på bevægelser eller gråd, økologiske vaskeklude og isolering af barnevogn
Kære Maibrit
Med den alder Valdemar har, lyder det helt fint at du lægger ham til brystet, når du fornemmer at han er ved at vågne op og have behov for mere mælk. Han er jo stadig så lille at han naturligt har behov for mælk om natten og når man ved det, så er der ingen grund til at lære ham at han skal græde for at blive hørt.
Det er derfor helt fint at du reagerer på de signaler som du kender og ved betyder 'nu er det madtid', når han lærer at du reagerer, så giver det ham en helt basal tillid til dig om at du er der for ham og vil hjælpe ham - også uden at verden behøver at bryde sammen hver gang :o)
Vaskeklude med afføring vil jeg normalt mene skal koges for at fjerne bakterier - en vask på 60 grader mener jeg umiddelbart ikke er nok. Hvis kludene er i bomuld, så burde de kunne tåle 95 grader og du bør vaske dem på det.
Med hensyn til isolering af barnevogn, så er det slet ikke sikkert at det er nødvendigt. Det er især barnevogne med stålkasse, som bliver kolde om vinteren og hvor det er en rigtig god idé. Hvis du har en barnevogn ...
... med stofkasse og en god madras og du i øvrigt sørger for at have babydynen (og evt. også madrassen) inde om vinteren og først lægger det ud, når han skal sove, så behøver du måske slet ikke ekstra isolering. Det afhænger også helt af kuldeindfaldet fra jorden, hvor kold vognen bliver og Valdemar vil jo, når det bliver rigtig vinter sove i en flyverdragt ...
Det er altid en god idé at sætte sig på en havestol der, hvor barnevognen står og så mærke efter, hvor koldt det er. Bliver du meget kold i numsen af at sidde på stolen, er det fint med en lille pude at sidde på, hvor meget tøj skal du have på under dynen du måske har om dig osv. Det kan give et indtryk af hvor koldt det er, når man skal sove og ligger stille ...
Aviser sviner på grund af tryksværten, men de er billige. En skummåtte, flamingo eller lignende kan man købe sig til og det er dermed en lidt dyrere løsning men også en renere løsning. Som sagt er det slet ikke sikkert at ekstra isolering er nødvendig.
Håber ovenstående er svar nok på dine spørgsmål, forsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

