Annonce

Annonce

Brev:

Den evige dårlige samvittighed


28. oktober 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Den evige dårlige samvittighed

Hej Helen!

Tak for en helt fantastisk side, som er blevet brugt flittigt, efter jeg er blevet mor.

Jeg har en datter, Karla, på fire måneder, som havde en del ”startvanskeligheder” den første måned, med ondt i maven og hold i nakken. Efter fire behandlinger hos en kiropraktor, er hun dog blevet en glad og nem pige, der stort set aldrig græder og efterhånden er begyndt at sove bedre – både dag og især nat (7-9-13 ;o)

Til trods for, at jeg dagligt oplever en veltilpas pige, går jeg konstant rundt med en nagende dårlig samvittighed og en masse bekymringer. Så sover hun for meget, så sover hun for lidt. Så er hun for krævende, så er hun for apatisk osv. Hun kan aldrig rigtig gøre sin mor tilfreds (ikke dermed ment, at jeg går og er irriteret på hende – for det er jeg faktisk aldrig, men oplever det mere som en konstant bekymring).

Især handler bekymringen om stimuleringen af hende. Jeg går meget op i at sætte hendes behov først og vælger f.eks. stort set altid at gå eller tage offentlige transportmidler, når vi skal noget, så hun kan ligge trygt i sin barnevogn, frem for at skulle hives ud og ind af en autostol osv. Til tider tager jeg måske overdrevent meget hensyn, i jagten for at imødekomme hendes behov.

Når det er sagt, har jeg et aktivt liv og et stort behov for at lave ting, ses med venner osv. For tiden er vi taget en måned til USA, da min kæreste skal arbejde herovre. Dette kræver bl.a. en del ”wining and dining” om aftenen, hvor vi naturligvis bliver nødt ...


Annonce

... til at tage Karla med. Dette klarer hun super flot, følger bare med, charmerer hele restauranten og falder fint i søvn, når vi kommer hjem igen.

Men hvor meget hensyn skal vi egentlig tage? Er det f.eks. nok blot at forsøge at læse hende og satse på at hun vil give udtryk for det, hvis vi overskrider hendes grænser? Reagerer et barn med det samme, med f.eks. gråd og urolig søvn eller kan overstimulering ”skade” på længere sigt?

Desuden har vi forsøgt at holde en sengetid der hedder kl. 21-22 og lader hende sove til hun selv vågner næste dag, ved en 8-9 tiden, da dette passer bedst ind i vores livsstil. Men kan vi egentlig tillade os, at styre vores datters rytme eller har et barn en naturlig døgnrytme som kræver en tidligere sengetid?

Yderligere har jeg en del tid, nu hvor vi er i USA, da jeg ikke skal gøre rent (bor på et hotel), lave mad osv. Jeg har derfor en tendens til at være meget over hende og føler at hun bliver understimuleret hvis hun skal ligge alene. Ved selvfølgelig at et barn har brug for menneskelig kontakt, men gør jeg hende en bjørnetjeneste ved at aktivere hende meget og skal hun i stedet for lære at ligge selv?

Kender simpelthen ikke til grænsen mellem for meget eller for lidt stimulering og håber at du evt. kan give mit et par guidelines.

Og lige et sidste spørgsmål. Hvornår anbefaler du, at jeg vender hende med hovedet udad i bæreselen og hvor længe må hun sidde i den ad gangen?

Ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Kristina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce