Svar: Selleri - nitrat? MME?
Kære Renée
Jeg mener faktisk at både bladselleri og knoldselleri indeholder nitrat og at det derfor anbefales ikke at give for meget af det til små børn ...
Nitrat er ikke i sig selv sundhedsfarligt, men når man spiser grøntsager som indeholde nitrat, så kan det i mundhule og mave blive omdannet til nitrit. Nitrit i stor mængde medfører opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.
Hvor meget nitrat der er i grøntsagerne afhænger af gødningsforholdende. Nogle grøntsager som spinat og rødbede har altid et højt indhold af nitrat og man har som en sikkerhed lavet den anbefaling at man venter til barnet er blevet 6 måneder med at give barnet spinat, rødbede, fennikel og selleri. I 6-12 måneders alderen bør nitratrige grøntsager
som tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel af mosen, indgår grøntsagerne i større mængde, bør de serveres med ca. 14 dages mellemrum.
Så hold stadig lidt igen med bladselleri til din dreng og giv ham i stedet andre grøntsager at tygge på :o)
Med hensyn til behov for mælk og MME, så er det sådan at i hele det første leveår udgør mælk en stor del af barnets mad og drikke. Derfor er det vigtigt at give barnet den rigtige slags mælk i de rigtige mængder tilpasset barnets alder.
Det anbefales at amme og at amningen fortsætter, efter at skemad er startet, til barnet er 1 år og evt. længere, hvis
mor og barn trives med det. Hvis amningen stopper før barnet er 9 måneder gammelt eller hvis barnet kun får meget lidt modermælk, så skal barnet have modermælkserstatning.
Indtil barnet er 9 måneder, bør det meste af mælken
i barnets mad være modermælk eller modermælkserstatning. Efter 9 måneders alderen kan sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen gives i større mængder og stille og roligt blive hovedparten af barnets mælk. Det er dog godt at fortsætte med at amme eller give flaske med ...
... modermælkserstatning til barnet er et år.
Det er korrekt at sundhedsstyrelsen ikke sætter antal ml. på som jeg gør, når jeg f.eks. skriver at barnet i 8 måneders alderen vil trives med ca 3 flasker i døgnet svarende til ca. 600ml. Når jeg skriver dette, er det fordi det er min erfaring at mange familier er glade for at få helt konkret at vide, hvad de skal give og det er rart at vide, at 3 flasker i døgnet er passende. Nogle børn drikker så lidt mindre og det gør ikke noget, det er helt okay. Nogle gange tager barnet måske kun 150ml eller 180ml og det er helt fint. Man må, som når man ammer, tro på at barnet drikker den mængde barnet har behov for og når man ammer, er der jo ikke ml. på.
Modsat ved vi jo også at børn har behov for mindst 400ml mme dagligt indtil de er 12 måneder, hvis deres jernbehov skal blive dækket og derfor anbefaler jeg f.eks. også 2 flasker mme fra 10 måneders alderen og frem mod 1 år.
Som sagt sætter sundhedsstyrelsen ikke så præcise antal ml på som jeg, men de skriver dog: "Selv om barnet efterhånden spiser mere mad, er mælken fortsat en vigtig del af barnets ernæring. Ved 9 måneders alderen bør den samlede mælkemængde
(modermælk, modermælkserstatning, sødmælk og surmælksprodukter)
dog ikke overstige 3/4 liter om dagen. Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samlede mælkemængde til ca. 1/2 liter om dagen. Indeholder barnets mad meget mælk som fx i risengrød, skal denne medregnes i den samlede mælkemængde." Citat: Mad til spædbørn og småbørn, sst. 2006.
Det vil sige at børn under 9 måneder max bør få 750ml mælk dagligt, hvorfor de 3 flasker + den mængde mælk der indgår i maden passer fint. Mellem 9-12 måneders alderen nedsættes til 500ml og igen tænker jeg at to flasker + en portion tykmælk eller lignende, dækker dette behov, samt sikrer barnets jernbehov, så yderligere jerntilskud ikke er nødvendigt.
Jeg håber du kan bruge denne forklaring, fortsat held og lykke og rigtig god søndag :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

