Svar: Vågner hele tiden om natten
Kære Rikke
Jeg vil lige starte med at sende en dagsplan, så du kan se, hvad Sebastian har behov for af både mælk og mad, så du er sikker på at det ikke er et reelt behov for mælk der gør at han vågner så hyppigt.
Dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme, kiwi og lignende. Vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost kl. 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller anden form for brød, hvad I nu kan få, hvor du bor, agurkestænger og lignende i hånden. Brøddet kan han opbløde med spyt og gumle lidt i - øve sig på - grøntsagsmosen er det, der mætter. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden ligesom formiddag og vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle most i grøntsagerne, kogte blomkål- og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden, at gnaske i selv. Igen er det mosen der mætter. Vand af kop.
Suppleres evt. med lidt frugtmos til dessert.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Ammes
Nat 23.30-05.30: Hjælpes med at skifte ...
... stilling, få dynen om sig, kærtegnes osv. men ammes ikke i dette tidsrum.
Udover overvejelser omkring rytme, mad og mælkeindtag i løbet af dagen, så skal du også overveje, hvordan Sebastian falder i søvn. Det er enormt vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden eller liggende i din favn, for så vil han hver gang han vågner op i søvne, opleve at han ligger et andet sted end han faldt i søvn og det vil være utrygt. Derfor vil han blive ved med at vågne og have svært ved at falde til ro - det eneste som gør ham rolig vil være dit bryst og/eller din favn fordi det er det han forbinder med at skulle sove.
Du skal altså amme ham, men samtidig sørge for at putte ham på det tidspunkt hvor han er vågen nok til at registrere hvor han bliver lagt og forbinde dette sted med at sove. Det vil gøre det langt lettere for ham at komme videre i søvnen i løbet af natten.
Derudover så er det sådan at børn i Sebastians alder naturligt har flere opvågninger om natten og at du nogle gange skal forsøge at trække tiden lidt og se om ikke han selv kan finde roen og komme videre, men ofte vil han bare have behov for at du hjælper ham med at skifte stilling, blive lagt godt igen og så kan han atter sove videre. I takt med at han bliver bedre motorisk vil han også blive bedre til at finde fysisk ro om natten.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

