Brev:
Vuggestue - når man er fyldt 3 år

Hej Helen
Jeg skriver til dig fordi, jeg har brug for en ekstra mening om min datters institutionssituation.
Min datter Kathleen, der fylder 3 år om 14 dage, går i en integreret institution med 5 vuggestuegrupper og en børnehavegruppe. Institutionen består af to for nylig sammenlagte institutioner, og det har i længere tid været meningen, at der skal oprettes endnu en børnehavegruppe, det skal være en skovebørnehavegruppe med 1 uge i skoven og 1 uge børnehaven. Det lyder jo super godt, og af samme grund har vi valgt, ikke at skrive vores datter op til andre børnehave tilbud, selvom det trak ud med etableringen af skovbørnehaven. Vi har også fået plads til vores lillesøster i samme institution.
MEN nu har kommunen meldt ud, at den hytte som skulle huse skovbørnehaven er for dyr, og der skal findes en anden. Jeg føler virkelig, at vi står med håret i postkassen. Efter en lang lang opstarts fase med strejker og hele molivitten, der har strukket sig i ca. 1½ år, var det meldt ud, at skovbørnehaven ville være klar efter jul. Nu ved vi ikke noget om, hvornår det bliver til noget. Den nuværende børnehavegruppe er nomineret til 22 børn, og der er pt. 27 børn i gruppen.
Min datter er superglad for sin vuggestue, pædagogerne er dygtige og opmærksomme på, at de snart har et børnehavebarn på deres stue. Samtidig er min datter, synes jeg selv, godt med rent udviklingsmæssig ...
... og klar til børnehave. Hun snakker, argumentere, synger, leger rollelege, får læst Alfons Åberg og bøger om fordøjelsen, hun kan selv tage tøj af og på og hun sad i 45 minutter i teatret og så bamseballet uden at blinke med øjnene osv.
På den ene side, vil jeg nødig tage hende ud af en velfungerende institution, hun er jo ikke skrevet op nogen andre steder, så vi ville jo få en af de pladser, som ingen andre vil have. Rent praktisk vil jeg nødig hente og bringe børn to steder. På den anden side, frygter jeg, hvad der vil ske hvis de andre forældre tager deres store børn ud af vuggestuen, Jeg frygter at mit velfungerende barn, skal komme til at mangle ældre børn at spejle sig i. Hun er den ældste i vuggestuen, og hun kan godt være noget af en bestemme trunte, da hun er god til at snakke og argumentere. Mine spekulationer går på, om hun ikke har brug for de ældre børn, til at lærer sin plads at kende i en børnegruppe – hvis du forstår, hvad jeg mener.
Så mit spørgsmål er: Er det børneplageri at lade hende blive i vuggestuen på ubestemt tid? Kan det komme til at gå udover hendes udvikling? Ville det være en hjælp hvis, jeg f.eks. meldte hende til noget gymnastik med ældre børn? Vi er simpelthen så meget i tvivl, om hvad der vil være bedst for vores store/lille pige. Jeg håber, at du kan komme med lidt konstruktivt input til vores overvejelser :o)
Kærlig hilsen
Serafina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.