Svar: Allerede mor igen?
Hej med dig
Tillykke med at du er gravid! Jeg synes det er fantastisk! Tænk at have forsøgt så længe for at få den første og så går det bare så let anden gang - det er som du skriver et mirakel og naturligvis skal I nyde det.
Der er jo ingen tvivl om at I gerne vil have mere end et barn, I havde bare ikke regnet med at det skulle være så hurtigt og at der kun skulle være 13 måneder imellem jeres børn, men nu er det så blevet sådan og det kan sagtens komme til at gå rigtig godt.
Det er naturligvis hårdt med to små blebørn og det svære ved at være forældre til to så små børn er naturligvis det rent praktiske, at finde tid til hinanden som forældre, finde tid til sig selv i dyngerne af flasker, vasketøj og bleer. Samtidig med at man jo gerne vil give begge børn det de har behov for, den tid, opmærksomhed, kontakt de har brug for.
Modsat, er det jo også en fordel at aldersforskellen er så lille. For I kan ikke komme til at forvente for meget af jeres datter. Hun er jo stadig så lille at I er nødt til at hjælpe hende og være der for hende og I kommer således ikke til at sige "nu må du lige.." eller "kan du ikke selv..." for det kan hun ikke - det er hun tydeligt for lille til. Det bliver altså hårdt for jer, men hun skal nok få sine behov dækket.
Udfordringen består altså i at møde sine to børn på de forskellige ...
... udviklingstrin de er på, hvor ingen af dem kan klare sig selv og det er hårdt - men det er også meget givende netop at opleve deres forskellighed og samtidig nyde den store glæde de to på sigt vil have af hinanden. Tit vil børn med så kort alder imellem sig jo kunne lege sammen, have fælles venner, gå til sport sammen osv. og det har jo også stor værdi. Naturligvis vil der også kunne opstå konkurrence imellem de to og man skal naturligvis være opmærksom på at møde dem forskellige som de er, men det finder man jo ud af med tiden.
Jeg kan mærke at I forældre er glade for graviditeten, du kalder det et mirakel og I har et eller andet sted besluttet jer for at det skal være, en beslutning jeg naturligvis sagtens kan bakke op om, selvom jeg ikke kender jer .. :o) Dine tvivl kommer naturligt, når du kigger på din lille pige og tænker hvad med hende, hvad vil det betyde for hende, hvordan skal det gå .. men som du skriver, så ville den bekymring sikkert også være der selvom hun var 2 år, når den lille kom ... :o)
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej. Pseudotvillinger kalder man det, når der er mindre end 18 måneder imellem søskende hvis du søger på 'pseudotvillinger' på nettet, så kan du finde debatfora med andre mødre der enten er eller har været i samme situation.
Fortsat held og lykke med det hele og stort knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

