Svar: Urolig ved brystet og behov for natmåltider
Kære mor
Tak for dine rigtig pæne ord til mig, det blev jeg meget glad for at læse :o)
Din datter er så gammel nu, at hun er meget opmærksom på hvad der sker omkring hende. Hun holder hovedet selv, hun følger med øjnene, lægger meget mærke til hvem der kommer ind i rummet, går ud igen. Hun fornemmer også tydeligt nu om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmede og det betyder altsammen, at hun lige hun har lidt svært ved at koncentrere sig om brystet, når hun skal spise om dagen. Hun lader sig meget let forstyrre. Derimod er det langt lettere om aftenen, fordi der er stille, mørkt, nedrullede gardiner og hun halvsover ...
Det hjælper ofte at gå afsides med barnet i denne periode. Simpelthen gå i soveværelset med hende og amme hende liggende i sengen ligesom du gør om natten. Det hjælper ofte også at amme hende med det samme hun vågner fra en lur - ikke skifte hende først, men simpelthen lægge hende til brystet lige når hun vågner, fordi man der kan fange hende let døsig. Så kan hun blive skifte bagefter, lege lidt osv. og så kan du amme hende igen fra modsatte side inden næste lur. Ved at amme hende fra begge bryster imellem hendes soveperioder, får du nemlig også stimuleret til lidt mere mælk, som hun naturligt har behov for i forhold til hendes alder og størrelse :o)
Hvis øgning af mælkemængde ved hyppigere amning som beskrevet ikke viser sig at være nok, så kan det være tegn på at hun er ved at være parat til lidt skemad, men prøv lidt det andet først :o)
Derudover vil jeg sige, at det er vigtigt at du slapper af og ikke lader dig stresse, når hun slipper, græder, tager fat, slipper osv. og virker irriteret på brystet. Giv hende en pause, tæl til ti og prøv så at lægge hende til igen - evt. i en ny stilling. Start f.eks. med den traditionelle stilling og når hun så slipper, så vend hende om og læg hende til i tvillingestilling på samme bryst.
Hvis hun bruger sut, så kan du også prøve at berolige hende lidt med den og så lirke sutten ud og ...
... brystvorten ind, når der er faldet ro over hende.
Hvis du sidder og spænder, så løber mælken langsommere til og hvis du oplever at hun bliver frustreret fordi det ikke går hurtigt nok, så kan du prøve at stimulere dine bryster lidt inden du lægger til. Du kan presse lidt mælk frem, så hun tydeligt kan mærke at der er noget at komme efter. Du kan også dryppe lidt mælk i mundvigene på hende med en lille sprøjte, når hun ligger ved brystet, så hun kan smage at der er masser af mad. Det kan være lidt modermælk du malker lidt ud af eller det kan være lidt modermælkserstatning som lokkemælk.
Med hensyn til at sove igennem uden mælk, så er det først i 6 måneders alderen at man kan begynde at forvente at barnet sover måske 6 timer uden at få mælk. Det vil sige at man i 6 måneders alderen forsat ammer ca 6 gange dagligt: Tidlig morgen, formiddag, middag, eftermiddag, aften og sen aften og barnet sover således mellem sen aften kl. 23.30/24 til tidlig morgen kl. 05.30/06 - naturligvis cirkatider:o)
Med hensyn til storebror så synes jeg ikke I skal fjerne sutten lige nu, hvor det hele er så nyt og storebror rollen stadig er noget han skal vende sig til. Men det vil være rigtig godt at I holder brugen at sut på et minimum. Han må altså gerne have den, men han skal kun have den, når han skal sove, eller hvis han er meget ked af det. Han skal ikke have den, når han bare er lidt pylret og lidt træt - her vil det være bedre at tilbyde et spiseligt alternativ. Det kan være en skål med forskellige stykker frugt og bær, grøntsager, en grovbolle eller lignende. Tit når børn pylrer sidst på dagen, så er deres blodsukker lidt lavt og så hjælper lidt frugt, grønt og brød - bedre end en sut.
Han skal altså ikke gå med sutten i munden hele tiden og han skal ikke tale med sutten i munden. I må altså gerne opfordre ham til at lægge sutten væk, når I taler sammen, når han står op om morgenen kan den blive i sengen osv.
Fortsat held og lykke med dem begge, håber du er hjulpet lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

