Brev:
Totalt nattekaos!

Hej Helen,
Nu troede vi lige, at vi havde fået Rasmus på 6 mdr. til at sove noget bedre om natten, MEN ...
Nej, nej, nej - det blev bare endnu værre.
Da han var ca. 5 1/2 måned gammel fik han en ny og større seng (en junior seng) så der var plads til at han kunne vende sig fra side til side i søvne uden at støde imod siderne hele tiden. Og da vi fik forsynet den med en 'tæppe-rand' hele vejen rundt, så han ikke lå og 'for vild' i den store seng om natten, sov han super fint i 2-3 nætter.
Med herefter er det blevet helt galt. For første gang i sit liv græder han om natten og kan slet ikke finde ro. Vi har aldrig før måtte tage ham op om natten før, for at trøste ham, men har altid kunnet putte ham igen i sengen. Men det er vi nødt til nu.
Dynen bruger han meget energi på at sparke af, og giver vi ham den på, når han vågner, græder han endnu mere og sparker den straks af.
Og så om dagen er hans ...
... søvnmøster blevet meget uregelmæssigt i modsætning til før. Nu kan hans formiddags & eftermiddagslure variere fra alt fra en halv time til 2 1/2 time. Også om dagen er han blevet sværere at putte, og han er ikke til at få til at sove igen, hvis han først er vågnet.
Hvad pokker gør vi??? Vi er ved at være meget søvnige forældre og vil så gerne hjælpe ham...
Mange hilsener fra
Lene
Facts:
Rasmus spiser grød og frugt eller mos som morgenmad, frokost og aftensmad. Han bliver ammet tidlig morgen, om eftermiddagen og om aftenen inden han skal i seng. Han bliver aldrig ammet i søvn, og har aldrig gjort det. Nå jo - altså om morgenen, når han får tidlig morgenmælk. Der sover han jo videre bagefter til kl. ca. 7-8.
Han bliver puttet ca. kl. 20 efter putteritual og har en dejlig lille 'sovehest' i sengen, som han putter sig med.
Han bruger sut, når han skal sove. Men vi kan hverken putte ham nu med eller uden sut.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.