Svar: Totalt nattekaos!
Kære Lene
Når jeg læser dit brev, tænker jeg at der er flere ting der kan gøre sig gældende hos jer og derfor vil jeg dele lidt af mine tanker med dig og så må du selv vælge til og fra.
For det første fortæller du at I har skiftet til en junior seng og selvom I har givet ham en 'tæppe-rand' så er det stadig en meget stor seng til en dreng på 6 måneder. De fleste skifter ikke fra tremmeseng til juniorseng før tidligst omkring 1½ års alderen, hvor barnet af sig selv begynder at klatre ud over tremmerne.
Jeg kan godt forstå dine bevæggrunde omkring at han skal kunne vende og dreje sig, finde en stilling som er rar at ligge i, men han har stadig brug for tremmerne, fordi det giver ham tryghed, at flytte på sig og lægge sig op langs dem. Det giver altså tryghed at mærke rammen omkring sig. Derudover tænker jeg at det jo ikke varer længe før han motorisk bruger sig selv så meget, at han simpelthen vil kunne risikere at trille ud af en juniorseng. Når han bliver 8-10 måneder gammel vil han sætte sig op, rejse sig osv. og kan komme slemt tilskade, hvis ikke han ligger i en tremmeseng ...
Så mit råd her er faktisk at få ham tilbage i en tremmeseng, som virker tryg og som samtidig er sikkerhed.
Du fortæller at han sparker dynen af og generelt lyder det som om at han har svært ved at finde fysisk ro. Det er helt normalt for hans alder, han sparker dynen af, får sig lagt i stillinger som han endnu ikke mestrer at komme væk fra og han har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt, atter få dynen om sig osv. i løbet af natten.
Det hjælper ofte her at bruge en voksipose eller lignende, hvis I har en sådan, fordi han i den vil føle sig omsluttet og tryg og den kan han ikke lige sparke af sig. Du skal naturligvis være opmærksom på om han har det for varmt, når han protesterer mod at få dynen på igen. Der bør være køligt i soveværelset, 16-20 grader er normalt en passende sovetemperatur.
Du fortæller at du ammet tidlig morgen, eftermiddag og ...
... aften inden sengetid. Hvis han ikke bliver ammet ellers, så er det sandsynligvis derfor han sover dårligere om dagen og også om natten. Han vågner simpelthen fordi han er tørstig og har brug for mere mælk. Det betyder ikke at du skal amme ham i søvn, men han har brug for at blive ammet inden lurene i løbet af dagen og også sen aften inden midnat. Han har altså stadig brug for ca 6 amninger i døgnet.
Jeg tænker altså at det er et behov for mælk/væske der gør at Rasmus sover så dårligt.
Næste overvejelse går på at I nu skal arbejde på kun to lure dagligt, med den alder han har, er det helt relevant at have en plan for dagen med en formiddagslur og en middagslur.
En plan at arbejde efter ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Tilbydes frugtmos (jern, d-vitaminer), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, og det er helt fint ikke at amme ham i søvn, men tilbyde ham mælk og så putte ham vågen bagefter.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Igen skal han ammes, men puttes imens han er vågen og registrerer hvor han bliver lagt.
Eftermiddag 16: Ammes
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere jeres mad, - indmaden af en frikadelle moset i sin grøntsagsmos, lidt hakket fisk, lidt sovs osv. Tilbydes igen lidt frisk frugt i hånden og kan også slutte med lidt frugtmos inden sengetid. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes inden du selv går i seng og kan derefter klare sig uden mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem i denne alder svarer til at barnet kan sove ca 6 timer uden mælk :o)
Jeg håber at alle mine overvejelser hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

