Annonce

Annonce

Svar: Lidt spørgsmål til mængden af mad


3. november 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Line

Det lyder som om at Liv er træt af modermælkserstatning og smagen af den - eller i hvert fald træt af at få flaske. Det er naturligvis et problem i forhold til hendes alder og det forholdsvis stor mælkebehov hun har, og derfor må du fortsat forsøge at få noget mælk i hende.

Måske kan du skifte til et andet produkt, så er smagen i hvert fald anderledes og det kan måske skabe lidt ny interesse. Har du prøvet med Hipp - jeg ved at nogle siger det er lidt sødere i smagen ... :o) du kan også prøve med Arlas babymælk, den koster ikke ret meget og du kan købe den i brik. Måske er du i mødregruppe og kan prøve noget af det de andre har, så bliver det ikke så dyrt at forsøge med lidt forskelligt.

Det er vigtigt at du får mindst 500ml i hende dagligt og som du ved også meget gerne mere ... Men som minimum 500ml. Drikker hun mindre end det, så må du konferere med lægen omkring et acceptabelt minimums indtag. Det handler jo ikke om at hun kun skal have mælk, men også om at hun skal have sit væskebehov dækket.

Derfor er det også vigtigt at du tilbyder hende vand af kop sammen med skemaden og netop ved at bruge lidt vand undervejs i måltidet, så kan du aflede hende lidt, atter fange hendes opmærksomhed og igen få hende til at spise. Så et par skefulde grød i et forholdsvis hurtigt tempo, åbne munden, ind med skeen, synke, åbne munden, ind med skeen, synke osv. og når hun så drejer hovedet væk, så giver du hende lidt vand, og derefter fanger du hendes opmærksomhed igen "Hej skatter pige, er du klar, mmm dejlig mad, mam mam, åbne munden, ind med skeen, synke, åbne munden, ind med skeen, synke ..". Hun skal kunne spejle sig i dit ansigt, så når du åbner munden, så gør hun det også - brug din mimik og find din indre skuespiller frem :o)

Du må gerne bruge lidt forskelligt frugtmos som topping på grøden, så du kan varierer smagen lidt undervejs i måltidet. Det vil sige en skefuld med lidt ren grød, en skefuld frugtmos, en skefuld blandet og samtidig variere fra dag til dag, så hun hele tiden får lidt nye oplevelser og finder det interessant. Det samme kan du gøre med grøntsagsmosen, prøv ikke at blande det hele sammen, men lav f.eks. lidt ren ...


Annonce

... gulerodsmos og brug lidt ærtemos sammen med, så hun får lidt smag af gulerod og lidt smag af ærter ...

Hvis hun bedst spiser når hun halvsover og er træt, så må du forsøge at få så meget mælk i hende som muligt aften, sen aften og nat/tidlig morgen. Om dagen må du så prøve, når hun f.eks. er lige ved at vågne af en lur eller supplere hende ved at tilbyde mme af kop og i grød og mos.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske som spises mere eller mindre i søvne.

Morgen 8: Grød lavet med mme og variation af forskelligt frugtmos som topping, vand af kop

Puttes til formidddagslur ca 9.30 og meget gerne med en flaske inden, ellers kan du tilbyde hende flaske at vågne op på.

Frokost 12: Grøntsagsmos, igen forsøge at variere, giv hende evt. en agurkeskive i hånden at gnaske i og hjælp hende så med at holde fokus på at få maden, vand af kop.

Puttes til middagslur ca 13-13.30 med en flaske og afviser hun den, så må du igen forsøge at få hende til at drikke mere flaske om eftermiddagen, når hun vågner af lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag: Flaske

Aften 17.30: Grøntsagsmos, igen forskellige smage, vand af kop. Kan også her tilbydes en agurkeskive at gnaske lidt i. skær en skive på 1½ cm tykkelse, fjern kernerne i midten, så der er et hul og sæt ringen på hendes tommelfinger. Vand af kop

Suppler evt. med lidt frugtmos som dessert, vand af kop

Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30-20

Og vil hun ikke dette, så tilbyd hende mme af kop og lad hende så få en flaske, når hun vågner op i løbet af aftenen og virker parat - eller tilbyd hende den mere eller mindre i søvne inden du selv går i seng ...

Nat: Tilbydes flaske efter behov. Hvis hun spiser den i søvne er det godt, nægter hun så kan du ikke gøre så meget.

Det vigtigste er at hun spise lidt og tit, det er vigtigt i forhold til at holde hendes blodsukker stabilt. Hun må ikke gå i 10 timer uden at indtage hverken mad eller mælk, det er hun alt for lille til .. så lidt er bedre end ingenting, uanset om det så er lidt skemad, lidt mme af en kop eller en flaske.

Jeg håber at ovenstående plan og tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce