Annonce

Annonce

Svar: Mærkelig opførsel


4. november 2008

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Der er flere ting, som gør sig gældende i forhold til Nanna og de søvnproblemer I oplever at have med hende og det handler ikke om at hun blev ammet og vugget i søvn, da hun var spæd. Det er helt naturligt at vugge og amme sit lille barn og det skal man gøre!

Hvis vi skal tage udgangspunkt i den alder Nanna har nu, så er hun så gammel, at hun godt kan forholde sig til at I er i stuen, når hun ligger i værelset. Hun ved godt at I ikke er forsvundet og at hun bare skal gå ud af sengen og gå ind til jer, så finder hun jer. Det giver hende naturligvis en vis tryghed og det er rigtig fint.

Men det betyder også, at I meget gerne må arbejde på, at hun falder i søvn uden at I behøver ligge på en madras på værelset. Det kan hun sagtens lære med den alder hun har nu og faktisk meget gerne nu, - i løbet af de næste par måneder vil hun nemlig begynde at få mere og mere farefornemmelse, opleve verden større og mere uoverskuelig og farlig og det kan give vægring mod at sove og flere natlige opvågninger, så det er fornuftigt at forsøge at skabe ændrede søvnvaner nu.

Jeg vil anbefale at hele jeres putteritual laves om. Jeg kan forstå at jeres datter ligger i en tremmeseng, men samtidig har meget let ved at stige ind og ud af den. Det er for farligt, hvis hun klatrer over tremmerne, så i stedet synes jeg I skal overveje om hun skal have en åben seng. Så kan I sætte jer på sengekanten, når hun skal sove og der læse en godnathistorie. I kan også sidde og tale om dagen der er gået, hvad der er sket, hvad hun har oplevet osv. så alle oplevelser bliver bearbejdet lidt inden sengetid.

Flaske skal hun ikke have mere, det er hun for gammel til, den kan i en periode overgå til at være lidt lun mælk af en kop og virker hun sulten efter aftensmaden kan ...


Annonce

... hun få en portion grød eller en banan inden hun skal sove sammen med sin mælk, men ellers er det en godnathistorie der går i stedet for flasken.

Det er vigtigt i forhold til hendes alder at stoppe med flasken, men det er også vigtigt i forhold til at kunne falde i søvn og sove igennem om natten. lige nu forbinder hun det at falde i søvn med at få flaske og når hun vågner om natten kan hun ikke komme videre i søvnen uden at få flaske igen. Derfor skal hun i stedet puttes og lære at falde til ro uden at skulle have en flaske i munden.

Ud over godnathistorie kan hun også få en godnatbamse eller lignende, som kan give hende lidt tryghed. En ting hun kan have med sig, når hun også skal sove ude om dagen.

I skal putte hende, læse for hende, betrygge hende i at hun roligt kan sove og så skal I gå. Værelset skal være hyggeligt og trygt, hun skal have en natlampe og døren ud til jer skal stå åben, så hun kan høre at I stadig er der og føler sig tryg ved at sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun stiger ud af sengen og kommer ind til jer, så tager I hende i hånden og fører hende tilbage i seng. Fortæl hende at det er sengetid og at hun skal sove nu, at I stadig er der, passer på hende osv. men at det er nat. Hele tiden tage hende i hånden og føre hende tilbage i seng stille og roligt og gøre hende tryg ved det.

Bliver hun liggende i sin seng, så gå stadig ind til hende med kort interval, sig godnat, kys hende, put dynen om hende osv. så hun føler sig helt tryg og så går I igen.

Hvis hun smider sutten ud af sengen, så lader I den ligge indtil I kommer tilbage igen, så tager I den og giver hende den. At smide den hele tiden og I så tager den op er en leg og det er ikke tid til leg, men tid til at sove...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce