Annonce

Annonce

Svar: Stimulation


4. november 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

I den alder hvor børn begynder at kravle, rejse sig ved tingene og tilsidst begynder at gå, virker de naturligt meget aktive. Fra at have ligge stille og være, hvor man som voksen placerede dem, så kan man jo ikke regne med det mere og det er helt naturligt og et sundhedsstegn at din drengs udforskningstrang er stor :o)

Det er en god idé at lege gemmeleg, det kan være at kravle efter hinanden på gulvet, du kan gemme dig bag et bord, en stol eller lignende og sige "Bøh" når din dreng finder dig. Det kan også være at kravle efter en stor bold eller kravle igennem f.eks en stor flyttekasse - i det hele taget kan børn i den alder få meget ud af en stor kasse. Den kan man kravle igennem, sidde i osv..

Han vil elske gentagelseslege og sange hvor I synger og gør det samme igen og igen. Det kan være 'klappe klappe kage', 'hjulene på bussen', 'først den ene vej og så ... atju atju ..' eller lignende børnesange som synges med fagter og lidt dans. Han vil elske musik og bevæge sig til det.

En vogn til at skubbe frem foran sig er en god idé, med den alder han har og nu hvor han er begyndt at rejse sig og tage små skridt ud i verden - den kan aflaste dig, hvis du bliver træt af at gå med ham hele tiden :o)

Det er rigtig godt at du har indrettet et par skuffer til ham, som er hans. Du skal her sørge for at de dagligt kommer lidt nye ting i skuffen. Hvis det er de samme der er i skuffen hver dag, så er det ikke spændende nok og så vil han naturligt hellere lege med de ting, der er i jeres skuffer.

Hvis I har mulighed for at give ham sit eget værelset så er det rigtig ...


Annonce

... fint, men det er vigtigt at I ikke sætter alt for mange grænser op. Når han bevæger sig rundt stuen, så er det jo for at undersøge den verden, udforske, afprøve og det har han også brug for at få lov til. Husk på at han bruger jer so rollemodeller og interesserer sig for at gøre det han ser I gør. Derfor er fjernbetjening og mobiltelefon f.eks. ofte meget interessante for små børn - det er jo noget vi bruger en del ... Hvis I har ting, som I er kede af går i stykker, så fjern dem, så han ikke kan få fat i dem.

Med den alder han har, vil det være rigtig godt at give ham legetøj som skal skilles ad eller bygges op. Det kan være klodser du sætter oven på hinanden og som han så vælter. Det kan også være et tog med dyr i, hvor dyrene skal placeres i toget eller en anden form for simpel puttekasse, hvor han skal putte små figurer i som skal passe, åbne pille ud og putte i igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan være dejligt at være ude, grave lidt i en sandkasse, samle små blade i en spand, kigge på myrer, snegle og mariehøns. leg med vand er også altid godt både ude og inde i badekaret og du kan også gå i svømmehallen med ham. Bøger begynder også at blive interessant, at sidde på skødet og få læst en historie, hvor man kigger og snakker om billederne osv. er rigtig fint.

Legetøj har normalt aldersangivelser på og kigger du efter noget, der passer til børn mellem 12-18 måneder, så kan du finde rigtig mange gode ting - og juleønsker. Når vi kommer lidt nærmere jul, så vil han også elske at komme med i storcenter, kigge på juleudstillingen osv.

Håber ovenstående giver lidt idé videre, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce