Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse - sundhedsplejersken gjorde mig usikker


4. november 2008

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Hvor er det synd at sundhedsplejerskens besøg har givet dig en oplevelse af at være en dårlig mor, det har ganske givet ikke været hendes mening, men det ændrer ikke ved at det er sådan du føler og det er naturligvis ikke okay! Jeg synes faktisk du skal overveje at ringe til sundhedsplejen og fortælle om din oplevelse, så din sundhedsplejerske bliver opmærksom på, hvad hendes besøg har gjort ved dig ... :o)

Derudover vil jeg naturligvis give dig ret i at man ikke kan give sit barn for meget kærlighed, kys og kram og det er helt naturligt at din datter er pylret og kontaktsøgende, helst vil sidde på skødet osv. når I besøges af en for hende fremmede person og når det er lige midt i hendes tidspunkt for middagslur. Da tidspunktet for lur bliver overskredet, må hun jo have været træt, det siger sig selv.

Da jeg ikke har været til stede i situationen ved jeg naturligvis ikke hvad der konkret er sket. Jeg ved fra dit tidligere brev, at du stadig ammer rigtig meget og du og din datter lyder til at være meget tæt knyttet, hvilket naturligvis er godt. Måske har din datter søgt brystet under besøget og du har ikke ville amme hende fordi sundhedsplejersken var der ..? Det har naturligvis gjort din datter mere søgende og sundhedsplejersken har måske ment at du skulle holde fast i ikke at amme hende, fordi amning flere gange dagligt ...


Annonce

... ikke er så godt i forhold til din datters alder ... kunne det tænkes, at det måske hænger sådan sammen?

Du har selv nævnt for mig at du har svært ved at være konsekvent og det er måske derfor sundhedsplejersken har talt om at sætte grænser og om at du har brug for tid til dig selv ... Det kan naturligvis siges på mange måder og som du beskriver det, var det sødt ment og sådan tror jeg også du skal opfatte det. Det handler ikke om at du er en dårlig mor, for det er du ikke. Du elsker din datter over alt på jorden, der er ingen tvivl om at du vil gøre alt for hende, men lige nu er det bedste f.eks. ikke amning, men at hun begynder at spise mere rigtig mad hele dagen igennem og der er kun en til at ændre på det og det er dig :o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så ud fra det jeg ved om dig og din lille familie, så gør du tingene rigtig fint og du skal naturligvis blive ved med at lytte til din datter, være der for hende, tage hende op, nusse hende, kærtegne, trøste, berolige osv. når hun har brug for det og du skal stole på at du sagtens kan læse hendes signaler. Du skal så også holde fast i at du som voksen ved hvad der er bedst for hende og derfor, når det kommer til indtag af brystmælk og rigtig mad, holde fast i at det er rigtig mad hun har behov for. Her nytter det ikke noget at være for blød ... :o)

Kan du bruge disse tanker til noget? Det håber jeg, rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce