Svar: Hvordan takler jeg min søn?
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til, det er jo en god reklame at få ... Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig og så håber jeg du er hjulpet videre på vej:o)
Min første tanke er at Valdemar må gå i institution og at det må være relevant at drøfte med pædagogerne, hvordan de oplever ham. Det vil være en rigtig god idé at tale med dem om, hvorvidt de ser en dreng, som er meget fysisk aktiv og mere igang end andre alderssvarende børn. Om han generelt har problemer med at fastholde sin opmærksomhed på en ting, om de oplever at han har svært ved at høre efter og tale med dem om, hvordan de oplever ham i samvær med andre børn. Det er de problemstillinger du nævner han har og det vil være vigtigt at få pædagogernes vurdering af, hvorvidt de ser det samme.
I forhold til hans alder, så er disse ting til en vis grad helt normale. Det er normalt at børn i den alder har en stor motorisk uro og kravler rundt hele tiden. Det er også normalt at de har svært ved at høre efter - de prøver grænser, de udforsker verden og hvad der sker, når de gør forskellige ting, udforsker de forskellige reaktioner de får. Og det er normalt at de stadig kan have svært ved at lege med andre og indgå i fællesskaber. MEN, nogle gange ser man disse ting i særlig høj grad og selvom jeres dreng ikke er særlig gammel, så kan det være relevant at se på disse ting.
Man taler her om ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder og ...
... hvorvidt jeres dreng kan have dette er en specialist opgave at finde ud af. Jeg skriver det ikke for at gøre dig ked af det eller unødigt bekymret, men fordi du selv skriver at problemet ikke ligger i ham, du føler det er dig, der gør noget forkert og det behøver det altså ikke være, - han kan måske godt have nogle iboende problemer, som man skal være opmærksom på :o) Du kan læse mere på hjemmesiden ADHD.dk
I første omgang har din søster ret i at du skal henvende dig til kommunen og du skal her kontakte PPR afdelingen. Det står for pædagogiske psykologisk rådgivning. Du skal bede om at komme til at tale med en børnepsykolog.
Uanset om Valdemar har en ADHD problematik eller ej, så ændrer det ikke ved at det vil være rigtig godt for jeres familie at få talt med nogen om, hvordan I skal tackle de forskellige situationer. Også fordi det lyder som om at det ikke kun er jer forældre, der har det svært - Anders lyder også til at lide lidt under det :o( Han er en stille dreng, der ikke gør stort væsen ud af sig selv og det er rigtig svært for ham at være storebror til så stærk og aktiv en lillebror.
Derfor tænker jeg at det uanset hvad, vil være en rigtig god idé, at tale med en børnepsykolog om, hvordan I bedst kan tackle hele situationen. I skal se det som hjælp til jer selv, men på sigt også som hjælp til jer alle fire.
Rigtig meget held og lykke med det hele, håber I får den hjælp I har brug for :o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

