Brev:
Opdragelse og søvn

Kære Helen!
Vores datter er nu næsten 19 måneder og glad og meget kvik :-)
Vi har haft nogle søvnproblemer - mest fordi jeg ikke er tilhænger af at børn skal græde sig i søvn efter devisen "så kan de lære det!" Og derfor har Katrine sovet i min seng de første 11 måneder - derefter var det meningen at hun skulle sove i sin egen seng ved siden af vores. Og det går egentlig okay - vi har fundet en rytme og en metode - godtnok ikke særlig hensigtsmæssig, men den virker...
Det fungerer på den måde at hun bliver puttet klokken 20 med faste ritualer: Vi børster tænder, læser en bog i sengen - altså MIN seng! - og synger en lille godnatsang mens vi ligger og putter sammen. Når hun så er faldet i søvn, gør jeg det som jeg godt ved er MEGET forkert: jeg lægger hende over i hendes egen seng.... nogle nætter sover hun igennem til om morgenen, men mange nætter vågner hun ved midnatstid eller senere og vil over til os. Det kommer hun så.... hvis hun er ked af det, skal hun selvfølgelig over til os, men det er efterhånden også en ren automatisk handling, at hun rejser sig og vil over til os.
Jeg kunne godt tænke mig at få hende ind på hendes eget værelse i januar, da jeg har noget barsel til gode jeg vil tage der. Så er der ...
... ro i hverdagen og jeg har overskud til at tage fat i den nye situation.
Men er det et godt tidspunkt? Jeg læser jo i dine svar at nu her i 18/19 mdrs. alderen, bliver de mere bevidste om fare osv... og jeg mener selv, at det, at hun har fået optimal tryghed i sovesituationen, har gjort at vi har et meget trygt barn og det vil jeg selvfølgelig ikke sætte over styr. Så det gælder om at finde det rette tidspunkt og den rette metode.
Har du nogle guldkorn til det :-)
Mit andet spørgsmål går på opdragelse - især omkring spisning. Hvornår er det passende at man forsøger at skære igennem overfor f.eks at smide bestik på gulvet osv. Og nu vi er ved maden: Katrine spiser meget lidt hjemme - dog heldigvis mere i dagplejen - og vil absolut ikke smage på nye ting. Det bekymrer mig at hun skal gå rundt og være sulten - samtidig skal hun jo ikke vænnes til at hun bare får sin vilje og lever af leverpostejsmadder :-)
Jeg har prøvet med al slags mad - fra pasta og grøntsager til god gammeldags dansk mad, men der er ikke rigtig noget, der hitter.... og selvom hun får sin daglige vitaminpille, vil jeg jo gerne have at hun også spiser varieret.
Så hvad kan jeg gøre?
Glæder mig til at høre fra dig!
Kærlig hilsen
Susanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger