Brev:
Trist og sover dårligt

Hej Helen
Vi kunne godt bruge lidt råd til sovevaner for vores lille søn på nøjagtig 6 mdr. Vi har store udfordringer med at få ham til at sove overvejende om aftenen. For ca. 4 uger siden havde vi en OK dagsrytme, hvor han sov formiddag, eftermiddag og sen eftermiddag, hvorefter han gik i seng mellem 19-20 og sov til mellem 6-7 (dog afbrudt af amninger). I modsætning til sin søster der havde kolik har han i de første 5 mdr. været en ganske nem dreng, men det et pludselig vendt og vores dage minder om dem med et kolikbarn.
Det et nu blevet sådan at han vågner mellem kl. 6 og 8. Her får han grød og efter ca. 1-1½ time er han træt og bliver lagt i barnevognen. Her sover han oftest ca. 2 timer, hvorefter han igen er oppe ca. 1½ time og bydes 2. runde grød. (Han har ikke været vild efter skemad, så det har taget lang tid at få ham i gang, men det begynder at gå meget bedre!). Han lægges igen i barnevognen og sover ca. 1-1½ time og så begynder det hele at skride.
Jeg kan ikke længere få ham til at tage den sene middagslur, der typisk lå omkring kl. 17. Det betyder at han er temmelig gnaven og det har været noget af en udfordring at komme i gang med mosen og få succes med det. Han har hidtil sovet den sene lur i vuggen, hvor jeg forinden har kunnet vugge ham i søvn i armene, hvis ikke han selv faldt i søvn. Nu bliver han helt hysterisk og spænder kroppen op i en bue og skriger og fægter med arme og ben. Han virker egentlig træt og har oftest gabt når jeg prøver at putte ham. De seneste dage har jeg måttet opgive, og dermed tage ham ’op’ igen – også fordi han har en storesøster på tre, der også har brug for min tilstedeværelse.
Hvis han springer luren over, så falder han i søvn kl. ca.19-19.30, men så har han også været vågen 4-5 timer. Herefter er han vågnet en gang i timen og er meget urolig og kl. ca. 2 vågner han og skriger. Vi kan ikke trøste ham og det ender med at vi er oppe med ham i et par timer. Han er allerede blevet ammet minimum en gang på det tidspunkt og en amning kan ikke få ham ned. Resultatet er at vi er helt ødelagte, når vi når morgenstunden.
Han kan også finde på at vågne efter en time når han er lagt kl. ca. 19, og så vil han bare ikke sove mere. Han skriger og bliver ...
... helt umuligt, hvilket stresser os, da han vækker sin søster, som ikke kan lide når han græder og får ødelagt sin søvn og dermed dagen derpå. Vi har forsøgt, at holde ham i soveværelset, hvor han stadig sover, men han er meget meget vred. Resultatet har så været at han er kommet op og med ind i stuen, hvor hans humør oftest er helt i top. Så snart vi ser et gab forsøger vi at putte ham, men han kæmper imod med næb og klør og skriger, så oftest dejser han først om omkring kl. 22.30, hvilket vi synes er meget sent for sådan en lille fyr og også os selv, som skal have en hverdag til at hænge sammen.
Vi er helt forvirrede og kan slet ikke overskue situationen. Vi har talt om, om han måske har byttet lidt rundt på nat og dag, for i løbet af dagen virker han tit træt og uoplagt mellem sine lure. Han nægter at ligge alene på såvel ryg som mave, og han er heller ikke begyndt at rulle om end han krummer sig lidt til siderne. Derfor er jeg helt skæv af at slæbe på ham. Jeg synes, at det går rigtig meget ud over hans søster, at han fylder så meget og jeg har i afmagt, træthed og frustration råbt af mine børn, hvilket jeg har det rigtig skidt med, så vi har virkelig brug for at finde en løsning.
Kan du hjælpe os med nogen forslag til, hvordan vi kan bryde denne onde cirkel og putte vores søn? Hvor meget bør han egentlig sove, og går det an at sådan en lille fyr går så sent i seng? Skal vi bare være mere afslappede med sengetiden og hvordan lærer man sådan en lille temperamentsfuld fyr at falde i søvn?
Vores egen sundhedsplejerske har også set, hvor anspændt og trist han er om dagen og har anbefalet os af få tjekket hans øre for væske, da han har været en del forkølet. Så vi har en ørelæge tid i morgen, men jeg har på fornemmelsen at det ikke er det, da han jo sover nogenlunde i løbet af dagen.
Vi ville rigtig gerne have ham på eget værelse, da han faktisk er vokset ud af vuggen, men lige nu virker det uoverskueligt :-). Det skulle jo helst være en positiv oplevelse at komme ind på sit værelse og ikke traumatisk. Hvornår må han overgå til en juniordyne for babydynen sparker han af?
Vi glæder os til at høre fra dig med lidt råd, da vi tidligere har været glade for din vejledning.
Hilsen
En træt familie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder