Svar: Søvn og manglende rytme
Kære Davids mor
Det lyder som en rigtig god idé at arbejde lidt med en fast rytme for dagen og her tænker jeg på helt faste tider for skemad, amning og søvn. Der er ingen tvivl om at en fast rytme i dagtimerne også vil spille ind på søvnen om natten.
Derudover er det rigtig vigtigt at du sørger for at din dreng får tilstrækkeligt med mælk, væske og skemad i løbet af dagen, så han ikke behøver søge brystet så tit om natten. Hvis han ikke får nok i løbet af dagen, så vil han naturligt søge sit behov dækket om natten. Modsat, hvis du er sikker på at han har spist og drukket nok om dagen, så kan du også med god samvittighed lulle ham i søvn om natten uden at tilbyde ham bryst og på den måde lære ham at sove igennem uden bryst i munden.
I forhold til at han nu er 6 måneder så ser en dagsplan således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes i din seng og sover videre der
Morgen 7.30: havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden det kan være blødere frugttyper som appelsinbåd, kiwi, blomme, fersken og lignende at sutte på. Vand af kop.
Kører storebror i børnehave. Du kan også vælge at køre storebror af sted før formiddagsmåltidet, det kan godt fungere lidt bedre. Hvis I har mulighed for at gå til børnehave, så vil det også være en rigtig god idé at du ammer inden i tager af sted og således putte lillebror til formiddagslur på det tidspunkt hvor storebror alligevel skal afleveres
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 10, sover en lille times tid
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes også en gang imellem øllebrød og kan også tilbydes ristede ...
... rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden at gnaske i, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13-13.30 og sover her en lidt længere lur, du må gerne trille en tur med barnevognen, så han på den måde holdes sovende. Indtil hans lille krop, har vænnet sig til denne rytme og det at skulle sove et lidt længere stræk på dette tidspunkt af dagen.
Eftermiddag 15.30-16: Ammes og storebror hentes. Lillebror kan sidde op i barnevognen når og hvis I henter der. Han behøver ikke længere at sove sidst på eftermiddagen. Det er bedre at satse på en længere middagslur og på en mere sammenhængende nattesøvn.
Sen eftermiddag: Kan tilbydes lidt frugtmos og/eller frisk frugt i hånden og vand af kop om eftermiddagen, når storebror er hentet. De to kan sidde og spise lidt frugt sammen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt den mad I andre spiser. Tilbydes igen agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til natten med amning kl. 19.30-20 og puttes i sin egen seng. Han har brug for amning, han har brug for mælken, så du skal fortsat amme ham, men det er fint at han ikke falder i søvn med brystet i munden.
Sen aften 23-24: Ammes og puttes igen tilbage i sin egen seng og skal sove uden amning til næste morgen tidlig. I stedet må du hjælpe ham med at skifte stilling, få dynen om sig osv. så han atter kan falde til ro og komme videre i søvnen.
så jeg håber at ovenstående plan hjælper dig videre og giver en idé om, hvordan dagen nu skal skrues sammen, for at I får mere ro, søvn, struktur og rytme. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

