Svar: Kost - vil ikke have flaske
Hej med dig
Dejligt at det går godt med skemaden, det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang og at din datter mestrer teknikken rigtig fint.
For at sikre hende væske og mælk nok og samtidig tilbyde hende så stor en variaton af fødevarer og dermed forskellige kulhydrater, mineraler, fedt, proteiner osv. vil det være en rigtig god idé at du holder mængden af skemad lidt nede og i stedet tilbyder skemad to gange dagligt. Det vil sige i stedet for at tilbyde hende 1½ dl. grød til frokost, så kan du med fordel tilbyde hende 3/4 dl. grød til frokost efterfulgt af mælk og 3/4 dl. grøntsagsmos om aftenen efterfulgt af mælk. På den måde kan hun få et mere varieret indtag og forsat have plads i maven til væske nok.
Du må derfor godt begynde at skifte lidt imellem de forskellige grødtyper og topping af frugtmos. Hold fortsat lidt igen med bananmos, som kan virke lidt forstoppende, men giv hende gerne alle mulige andre slags frugtmos - hjemmelavet eller købt på glas. Mos af forskellige bær, kan også være en god idé.
Det vil være fint at starte med mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og lignende milde grøntsager og udgangspunktet kan være de grøntsager I selv spiser om aftenen. Du kan taget et par af jeres grøntsager fra, mose dem med ...
... lidt af kogevandet og en smørklat eller lidt olie og så tilsætte lidt modermælk eller modermælkserstatning, så mosen bliver lind og lækker i konsistensen og ekstra energiberiget.
Det lyder ikke som om at din datter mangler væske, din plan for dagen ser rigtig fin ud og du kan roligt fortsætte med at amme og tilbyde skemad til frokost og aften omkring kl. 18. Det lyder som om at du har masser af mælk og din datter og du er begge glade for amning, hun lyder ikke til at mangle noget der.
Jeg kan godt forstå at du synes det er praktisk, hvis lillepigen vil tage en flaske, fordi far så lettere kan tage over, men nogle børn de vælger den ægte vare og det kan man jo ikke fortænke dem i ... :o) Det betyder dog ikke at du ikke kan tage væk i nogle timer, det kan du sagtens. Din datter kan få skemad, når du ikke er hjemme og hun kan tilbydes både vand, udmalket modermælk eller modermælkserstatning af en kop. Det tager naturligvis tid at lære at drikke af en kop, men øvelse gør mester og hun behøver hverken at dø af sult eller tørst, selvom du er væk i nogle timer. Faktisk så er det også sådan at nogle børn, netop fordi mor er væk og amning dermed er udelukket, ender med at tage flasken ... :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

