Brev:
Putning igen, igen, igen ...

Hej Helen
Jeg har tidligere skrevet vedr min drengs søvn og nu er det altså galt igen…. Jeg har læst nogle andre svar og kan se, at du skriver at børns søvnbehov ændrer sig og at søvnbehovet er forskelligt, men omvendt har jeg jo også læst at det er meget vigtigt at de små får søvn nok.
Han er nu 2 år og 1 måned, og er en kvik, glad og viljestærk lille dreng. I modsætning til vores ældste datter har han været meget ”mor-syg”/mor-afhængig, men er nu ved at finde ud af, at far også kan bruges. Han ved som sagt, hvad han vil, men han er også en følsom lille dreng, der har brug for meget nus og kropskontakt.
Vi har et fast nat-ritual med bad, tandbørstning og bog, som vi har haft i 1,5 år, så det kender han. Han sover stadig i sin tremmeseng i vores soveværelse – dels pga pladsmangel og dels pga at jeg stadig godt kan lide at have ham inden for ”høre-vidde”. Mange vil måske synes, at der er noget pjat, men jeg synes stadig han er ”for lille” til at ligge for sig selv… hvis han nu bliver syg eller lignende, eller vågner og er ked. Han har mareridt i perioder, og der er det også nemmest lige at kunne række en hånd ud og trøste.
Tilbage til søvnen – han elsker at få læst bog/bøger og protesterer altid over, når det er slut og han skal over i sin seng (ca kl. 20). Nogle aftener får han så ...
... en bog eller bil med over og sidder så og leger med den i op til halvanden time! Vi prøver selvfølgelig at få ham til at ligge ned osv, men så bliver han ked af det, og ofte sover han først kl. 21.30 og vågner så af sig selv ved 6:30 tiden, og det lyder jo ikke af søvn nok. Han sover mellem 1-2 timer i vuggestuen.
Nogle gange vil han også over i min/vores seng og det får han så lov til. Han er også begyndt at ville ned i stuen igen, selvom vi er oppe ovenpå hos ham – enten i soveværelset eller går omkring og ordner ting (sidstnævnte får han dog ikke lov til). Hvad gør vi? Skal vi putte han senere? Men 21:30 lyder altså for sent. Det giver også store problemer med storesøsteren, som sover/skal sove kl. 20 for at være frisk, men hun synes jo, det er uretfærdigt, hvis han må være længere oppe.
Skal vi være mere konsekvente med, at når han er kommet over i sin egen seng, så kommer han ikke op igen? Synes bare, det er så svært, når han står og græder og strækker armene ud og skriger på ”mor neng” (og så synes jeg jo også det er hyggeligt at ligge og putte lidt ;-). Vi har også talt om at flytte dem på samme værelse snart, men det giver jo problemer, hvis de ikke sover samtidigt, så vil han jo holde hende vågen, så hvad gør vi med det (vi har ikke plads til at de kan få hvert sit værelse pt).
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.