Brev:
Altid urolig og ked af det, når vågen

Hej Helen
Jeg skriver til dig ang. vores yngste datter som er 2 mdr. Hun har, siden hun blev født været lidt af en sovetryne. Meget forskelligt fra storesøster, der konstant var vågen og i gang. Hun sover op til 18 timer i døgnet. For tiden er hun forkølet og har pådraget sig en dum hoste, så det kan måske også være med til, at hun er meget træt. Forkølelses eller ej - det er et faktum, at hun aldrig har været vågen i mere end 1,5 time ad
gangen.
Når hun så er vågen, så er hun tit urolig og bryder ofte ud i gråd. Det har været sådan siden hun var ca. 3 uger gammel. Hvis
jeg f.eks. tilbyder hende bryst, og hun ikke lige vil spise nu, så begynder hun at græde, og kan være meget svær at trøste. Det samme, hvis hun f.eks. skal have nyt tøj på. Det er som om, at hvis hun først får startet på at græde, så kan hun ikke få holdt igen. Der er gode dage, hvor gråden ikke er så dominerende, men så er der også dage, hvor hun græder
det meste af sin vågne tid.
Når hun kommer op fra sin lur, så er hun for det meste nogenlunde glad en 10 min. tid, hvor vi kan smile lidt til hinanden og snakke sammen. Pludselig begynder hun så at græde, og jeg starter som regel med at tilbyde hende bryst. Hun er en hurtigspiser, og slipper tit brystet. Vi har haft svært ved at få amningen til at være en naturlig og afslappet handling, og tit er der problemer med at lægge hende til brystet. Derfor
er det tit svært at vide, om hun er færdig med at spise, simpelthen ikke er sulten, eller om hun græder, fordi vi bare ikke kan finde ud af amning sammen.
Når hun har spist, går der sjældent længe, inden hun bliver ked af det igen. Så skifter jeg hendes ble, og hun kan godt lide at ligge med bar mås og blive føntørret lidt. Men igen går der ikke længe, før gråden starter op igen. Jeg ender med at gå ...
... rundt med hende på armen og trøste hende, indtil hun bliver træt og det er puttetid igen. At ligge selv - enten på maven eller på tæppet under spændende legetøj - er en by i Rusland.
Jeg går hjemme med hende om dagen, og jeg synes, at det er utrolig svært at tolke hendes signaler. Halvdelen af tiden tænker jeg, at hun har ondt et sted. Den anden halvdel tænker jeg, at hun er frustreret over amningen, som vi virkelig har kæmpet meget med. Jeg har flere gange været ved at droppe det. Har købt både flasker og mme, men det føltes bare så forkert, da jeg stod og kogte flasker og sutter, så de er indtil videre lagt i skabet.
Det meste af tiden går således med at få hende til at lade være med at græde, så det er så som så med hyggen, synes jeg. Jeg har heller ikke så meget lyst til at tage nogen steder med hende, fordi hun græder så meget. Lidt ærgerligt.
Jeg var ved lægen med hende, men hun sagde, at der ikke var noget fysisk galt med hende. Hun blev vejet til 5300 g. ved 9 uger, så det lyder jo heller ikke som om, at hun mangler mad?!? Lægen sagde, at så var det nok kolik, og at det sikkert ville gå over om et par uger. Jeg håber da, at hun har ret (et par uger endnu går nok), men hvis man har et kolikbarn, er man så ikke nogenlunde sikker på, at hun har ondt i maven?
Hendes utrilfredshed starter om morgenen, og topper om eftermiddagen. Ofte går hun kold og sover fra ved 20-tiden til 7-tiden næste morgen (med et par forholdvis problemfri amninger ind i mellem). Nogengange er hun vågen om aftenen, men her er hun som oftest rimelig rolig (læs: ikke grædende).
Jeg har et godt samarbejde med min sundhedsplejerske, men jeg har også meget respekt for din erfaring og indsigt, så jeg vil gerne høre din mening. Kolikbarn, brokrøv eller er der noget, som jeg gør helt forkert?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor